Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN STORE VÆKKELSE I EVIGHEDSFJORDEN 107
Da de nu havde faaet megen Myndighed over deres Bo-
pladsfæller, bestemte de, at al jordisk Ejendom skulde være
fælles for Menneskene; alt Bytte, al Fangst skulde bringes
til Habakuk, der uddelte det til dem, der trængte til det.
Og man bredte store Vandskind ud over Habakuks Gulv,
og det blev Skik, at man paa disse opdyngede Dagens Fangst.
Da alle Bopladsfællerne sluttede sig til Habakuk, faldt
ogsaa Kateketen fra sin Kristendom og sluttede sig til de
andre. i
Kateketen var en Efterkommer af en dansk Mand, som
havde boet ved ,gamle Sukkertoppen" og hed Bertel Lar-
sen. Kateketen selv hed Josef; og snart blev der ikke givet
ham andet Arbejde end at nedskrive Habakuks og Marie
Magdalenes Spaadomme. Til sidst slap alt Papir paa Pladsen
op, og han maatte nedtage Husets Skindtapeter og skrive
paa dem.
Alle Fangerne var snart saa optagne af alt det, der gik
for sig hos Habakuk, at de ikke mere tog paa Fangst, men
levede af deres Vinterforraad. Kun en enkelt Mand sluttede
sig aldrig til Profeten; det var Sem.
En Dag, da der som sædvanlig var Møde, og Profeten
talte om sine Aabenbaringer, gik han ind i Huset for at høre
derpaa. Han fortæller, at da han kom ind, slog en underlig
Lugt af Orm op i Næseborene paa ham.
»Hvorfor lugter I alle sammen?” sagde han til dem, da
han gik, og søgte dem aldrig siden.
Men min Bedstemoder har fortalt mærkelige Ting om,
hvad de foretog sig hos Habakuk. Naar en eller anden af
Tilhængerne uden nogen som helst Grund følte Trang til
at græde, brast hele Forsamlingen i en forfærdelig Graad,
og de græd, saa Snottet stod dem ud af Næsen, og de slyn-
gede det op paa Væggene, der efter en saadan fælles Graad
kunde være ganske slimede. Men naar saa pludselig en i
Forsamlingen slog sig paa Maven og gav sig til at le, gjorde
alle de andre det samme. Og de kunde da le saaledes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
