Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 DEN STORE VÆKKELSE I EVIGHEDSFJORDEN
at man skulde tro, Alvor aldrig mere kunde falde over
dem.
Naar Habakuk holdt sine Taler, kunde Forsamlingen
gribes saadan af Længsel efter det evige Liv, at de begyndte
at hoppe i Vejret, der hvor de sad, og min Bedstemoder
fortæller, at de nøgne Kvinder kunde sidde og hoppe saa
inderligt op mod Himlen, at hele Huset genlød af Svup fra
fede Bryster. — — — Det var jo i de Tider, da man ikke
sik med Uldfrøje 2
Pludselig kunde saa Habakuk standse sin Tale, nævne
et Navn og erklære, at den og den nu var kommen paa
den rette Vej; og straks for alle Mænd ud af Huset, greb
deres Bøsser og saluterede, for at Himlen kunde høre, at
Menneskene var glade over den store Frelse.
Somme Tider søgte de ogsaa op til Kirkegaarden, tog hin-
anden i Haanden, sluttede Kreds om Gravene og sang Sal-
mer for de døde.
Paa den Tid var der ved Pladsen en Kvinde, der ikke
længere var ung. Man fortalte, at hun altid gik smukt
klædt i en hvid Faareskindstrøje. Det var i de Tider. da
Faareskind var Handelsvare deroppe. Men en Dag begyndte
man at beskylde denne Kvinde for at fare med Trolddom
og Hekseri; og Forargelsen voksede. Til sidst kastede Mæn-
dene sig over Kvinden for at dræbe hende, og de førte
hende ned til Havet under alle Haande Pinsler; der var
dem, der gik med lange Teltstænger og stødte hende i Skrid-
tet og Underlivet. Ved Havet bandt de en Sten om Halsen
paa hende og kastede hende ud. Da hun var meget fed,
gik hun ikke til Bunds, men Stenen holdt Legemet lodret
i Vandet indtil Navlestedet; hun sprællede et Øjeblik med
Benene og druknede.
Ud paa Aftenen kom en Fangstmand ved Navn Hosias
hjem. Da han saa Liget svømme paa Havet, bugserede han
det til Land, trak det op og gav sig til at hamre paa hen-
des Hænder med en Sten, indtil Arm og Haand lignede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
