- Project Runeberg -  Under Nordenvindens Svøbe /
109

(1906) Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEN STORE VÆKKELSE I EVIGHEDSFJORDEN 109

en Vandmand. Saa kastede han hende ud i Havet og lod
hende føre bort af Strømmen.

Der var en anden Kvinde, som de ogsaa beskyldte for
Hekseri; hun havde en Søn ved Navn Paulus. Men da
Kvinden vidste, at de en Dag vilde falde over hende og
myrde hende ved Pinsler, bestemte hun sig til hellere selv
at dø.

Og en Morgen tidlig gik hun hen og vækkede sin Søn
og spurgte ham:

»Paulus, maa jeg springe i Havet?”

»Ja!” svarede Sønnen, som søvndrukken ikke vidste, hvad
der blev sagt, og Kvinden løb ud og kastede sig i Havet.

Men Sønnen, som nu pludselig begreb det skete, styr-
tede ud efter Moderen, men fandt hende aldrig siden. Hun
havde kastet sig ind under Isfoden ved Fjorden.

Men Bedstemoder fortalte ogsaa, at Marie Magdalene,
naar Folk kom for at bevidne hende deres Agtelse ved at
trykke hendes Haand, altid skelnede skarpt mellem dem,
hun gav sin hele Haand, og dem, hun blot berørte med sin
lille Finger.

Paa den Tid, da den store Vækkelse greb stærkest og
vildest om sig, rejste Bertel Larsens anden Søn, Frederik
Bertelsen, som dengang var Kateket ved ,,gamle Sukker-
toppen”, ind og talte med sin Broder Josef og foreholdt
ham og sine Landsmænd det formastelige i deres Færd;
men hans Formaninger nyttede intet.

Men da ingen Præsts Formaninger kunde gøre Indtryk
paa Befolkningen, hændte der hen mod Foraaret noget, som
vakte Folks Fornuft.

Man havde nemlig lagt Mærke til, at Profeten lang Tid
igennem havde haft saadan en besynderlig Trang til at lade
sig lyske af unge Kvinder, og han lagde da ofte sin Haand
paa Steder, som ikke sømmede sig for en Profet.

Se, den Slags Ting begyndte Mand og Mand imellem
at tale om, og det varede ikke længe, før Frafaldet blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenvind/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free