Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ENSHISTORIE
OM HUNGERSNØD.
Rosine, en gammel Kone ved Igdlukasik, Nordvest for
Kap-Farvel, gav mig efterfølgende Beretning, som hun havde
hørt af sin Moder, da hun levede paa Østkysten.
»En Gang for mange Aar siden hændte det paa Øst-
kysten, at to Vintre fulgte lige efter hinanden uden at blive
afbrudte af Foraar, Sommer og Efteraar. Menneskene fik
ikke Lejlighed til at samle Forraad, en frygtelig Hungers-
nød brød ud, og mange Bopladser døde ud.
Allerede ud paa Efteraaret, før Islæget endnu normalt
skulde komme, kunde man mærke, at noget usædvanligt
maatte ske, da store Isstykker begyndte at skyde op af Ha-
vet; og det syntes, som om Havets Bund var bleven be-
klædt med Is.
I Begyndelsen var der dog en Del Sæler, og disse holdt
sig meget i Overfladen, maaske fordi det var for koldt for
dem at dukke ned.
Men snart lagde Is sig over hele Havet, og den blev
hurtigt saa tyk, at det blev umuligt at slaa Hul for at fange.
Hertil kom meget stærke Snefald; Sneen faldt saa tæt, at
dybe Kløfter dækkedes, og Fjælde lagdes lige med Sletter.
Alt levende døde, og ingen kunde færdes paa Land eller Is.
Man tærede paa de Forraad, man havde, og de strakte
længe til. Paa de Tider kendte man ellers sjældent til Nød.
Naar Vinteren var omme, var der i Stensætningerne ofte
Forraad, som aldrig blev spiste. Men dengang samlede
man ogsaa store Mængder af Bær og Stenurter, som syl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
