Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN HISTORIE OM HUNGERSNØD 187
tedes i Spæk; og det var Skik, at man aldrig rørte Sylte-
poserne før ud paa Vinteren.
Saaledes kunde det gaa til, at den første Vinter forløb
taaleligt; men da den Tid var inde, da ellers Foraar og
Sommer skulde falde ind, kom Varmen ikke. Sneen smel-
tede ikke, og Isen blev liggende paa Havet. Og paa denne
Vintersommer fulgte en endnu drøjere Vinter.
Da slog Nød og Skræk alle Østboerne, thi Forraadene
var opbrugte, og man havde intet Haab for Vinteren. Det
varede heller ikke længe, før Hungersnød og Sultedød be-
gyndte at hærge Menneskene.
Først spiste man alt det, man sædvanlig tyr til som Sulte-
kost: hvad der kunde være spiseligt: Skindklæder, Kajak-
skind og Konebaadsskind. De mere forsigtige, som endnu
havde Haab om, at det dog eengang maatte falde ind med
Varme og Foraar, nøjedes med at skære det øverste af
Konebaadsskindene af, saaledes at Bunden og et lille Stykke
af Siden blev tilbage. Og det fortælles, at da der endelig
engang kom frit Vand, lagde Konebaade ud uden Sideskind,
saa at man kunde se Roerskernes Ben tvers igennem
Baaden.
— — — Men de fleste troede, at det aldrig mere vilde
blive Sommer igen, og at alle Mennesker skulde dø.
Da man ikke havde mere at spise og dog ikke vilde dø,
begyndte man at spise Lig. Naar nogen døde, blev de flæn-
sede og fortærede; og de overlevende aad saaledes deres
Husfæller, Forældre spiste deres Børns Lig, og Børn deres
Forældre.
Men det hændte, at mange blev grebne af Vanvid, naar
de havde spist den, de holdt af. Dog saa stærkt klamrede
de faa sig til Livet, nu da det syntes, at Døden skulde blive
fælles for alle den Vinter, at de hellere spiste deres kære
fremfor selv at blive Føde...
Værst af alt var Menneskelever. De, som spiste den, mis-
tede Forstanden; og selv om de kom sig igen, mistede de Haaret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
