32 C. P. Christensen Schmidt: ogsaa eftersom og efterdi (De Usynl. I, 4: hvad ont har jeg giort, at du handler saa ilde med mig? Jeppe paa Bj. V, 4: hvad er dig vederfaret paa Vejen, mens du est bleven saa spansk? Ulyss. v. Ithac. II, 2: hvor har I hiemme, Landsmand, eftersom I spørger saa? Pern. Korte Frøik.-St. III, 2: hvad got har jeg giort, efterdi Fruen giør mig saadanne Caresser?), saa at altsaa de danske Causalconjunctioner i denne Slags Forbindelser maae siges at have fundet en meget rig og afvexlende Anvendelse. men (Ps. 8. 5, Ps. 114, 5, Matth. 8, 27, Marc. 4, 41, Luc. 8, 25), men medens han ellers i denne Forbindelse saa ubetinget foretrækker men, at han udenfor Bibeloversættelserne neppe nogensinde bruger αὐ undtagen efter blot undrende Udraabsspørgsmaal og f. Ex. endnu i Olger Danskes Krønike har Forbindelsen hele 17 Gange, overalt med men, staaer der her ligeoverfor disse ὅ Tilfælde med men omtrent lige saa mange — naar Gjentagelser i sideordnede Led medregnes, en Deel flere — med aft (Ps. 8, 5, Ps. 114, ὃ f., Ps. 144, 3, Hebr. 2, 6). Endnu stærkere træder men tilbage i Bibelen af 1550; jeg har der i samtlige Bibelens Bøger kun fundet ogsaa netop 5 Gange men (1 Sam. 11, 5, ib. 21, 15, Es. 7, 18, ib. 22, 1, ib. 57, 11) mod allermindst 10 Gange saa hyppigt αὐ (i Oversættelsen af 1607 er ogsaa paa disse 5 Steder med Undtagelse af det andet men erstattet med at). Det liger da nær at antage, at ligesom navnlig Bibelen af 1550 upaatvivleligt er paavirket af Luthers Exempel, som her gjennemgaaende har das Ὁ: dasz, saaledes atter Sprogbrugen i denne har havt en lignende Indflydelse paa Profanlitteraturen. At imidlertid trods den saaledes fæstnede kirkelige Sprogbrug det gamle men vedblev at holde sig ved Siden af at, fremgaaer allerede af Forholdet hos Holberg (s. Texten); af nyere Digtere have i alt Fald N. F. S. Grundtvig, St. Blicher og Chr. Winther brugt det (i Formen mens), og i Folkemunde er det levende endnu den Dag idag, som det bl. A. kan sees af de yngste Opskrifter af Folkeviserne. Det er saaledes ved Siden af αἱ ubetinget den meest stabile Conjunction, det danske Sprog har at opvise i denne Forbindelse á 1 Eftersom mindes jeg i denne Forbindelse kun fra Holberg, efterdi har jeg fundet allerede f. Ex.i P. Claussøns Norgeskrønike (S. 302 og 613). Af andre danske Causalconjunctioner (bortseet fra det i Regelen ikke underordnende ἐλ) har jeg endnu truffet /ordi, rigtignok kun i den ældste Bibeloversættelse (for største Delen udg. af C. Molbech 1828), hvor det ligesaa regelmæssigt svarer til lat. quia el. quoniam som at til lat. μέ (kun 1 Sam. 11, ὃ staaer at = quod), og i H. Mikkelsens nye Testamente Luc. 8, 25, hvor Vulg. ogsaa har quia; men at det eventuelt kunde have gjort sig gjældende ogsaa uden latinsk Indflydelse, tør man