Gjensidighedsforholdet mellem Grund og Følge. 33 At der nu, som jeg her er gaaet ud fra, foreligger virkelig causale Bisætninger ikke blot i den sidstanførte Gruppe af Exempler, men ogsaa i hine, hvor Bisætningen var indledet ved blot relativt tilknyttende Pronominalconjunctioner og Partikler, fremgaaer selvfølgeligt ikke uden videre af, at der i samme Forbindelse ogsaa bruges. mere specielle Causalconjunctioner, thi som vi senere ville faae at see, forekommer der paa den anden Side ogsaa ligesaa utvivlsomt consecutive Former for Bisætningens Tilknytning, og i de enkelte Sprog have vi altsaa, forsaavidt deres Syntax tillader at udtrykke baade Forestillingen om Aarsag og Følge i den ved Relativconjunctionen indledede simple indicativiske Udsagnsbisætnings Form, intet Kriterium, hvorefter vi umiddelbart kunde afgjøre, om Bisætningen i denne Form af Forbindelsen repræsenterer en Aarsags- eller en Følgesætning. Anderledes stiller derimod Sagen sig, naar vi betragte alle de her sammenstillede Sprog under Eet og søge den Forestilling, der i dem alle kan antages som den oprindelige og principale at ligge til Grund for den sproglige Udtryksform, hvad der synes mig at være al Anledning til, hvor der er Tale om en Sætningsforbindelse, der i den Grad som den her foreliggende bærer Præg af at være Udtryk for en til compact Eenhed tidlig forbunden og som saadan fra Slægt til Slægt overleveret Forestillingscomplex. Betragtet fra dette Synspunct kan Bisætningens Art ikke være tvivlsom: i en saadan for alle de paagjældende Folk fælleds Forestillingsecomplex kan den for Udsagnshisætningen til Grund liggende Bisætningsforestilling ikke indgaae i Form af Forestilling om en consecutiv, men kun i Form af Forestilling om en causal Relation; thi som Causalsætning kan den simple indicativiske Udsagnshbisætning vel slutte af for i Dialogen mellem Peder Smid oc Atzer Bonde B II* og af får de i den fra Sønderjylland meddeelte Dyrefabel i Viseform om Enkerævinden i Sv. Grundtvigs gamle danske Minder 3die Saml, S. 222 ff. v. 6 og 12 (af anden Art ere Forbindelser som Luc. 13, 2: mene I, at disse Galilæer vare Syndere fremfor alle Galilæer, fordi de lede dette? hvor den Sætning. til hvis Indhold Causalsætningens staaer i det eiendommelige Gjensidighedsforhold, ikke er den spørgende Hovedsætning, men den deraf afhængige Udsagnsbisætning). Nord. tidsskr. f. filol. 3die række. I. 3