Anmeldelse af 4oı0707. Anv. πολ., udg. af Hude. 43 fatterskabet sigter han i Fortolkningen S. 38, men indskrænker sig til at vise, at Skriftet efter sin sandsynlige A ffattelsestid kan være af Aristoteles og rimeligvis er forfattet i Athen. Spørgsmaalet om dets Troværdighed og deti Forbindelse dermed staaende Spørgsmaal om, hvilke Kilder der af Forfatteren ere benyttede, er løselig berørt, idet der i Indledningen gøres opmærksom paa den stærke Benyttelse af Materiale, hentet fra Stadens Arkiver, og i Noten til Kap. 18 § 2 Androtion nævnes som mulig Kilde. Der er saaledes indenfor passende Grænser givet Anledning til at gaa ind paa slige Spørgsmaal, hvis en Lærer ønsker det. Der er enkelte Gange, f. Ex. i Anledning af Fortællingen om Peisistratos’s Sønner, gjort opmærksom paa Afvigelser fra tidligere Fremstillinger, og Udgiveren bemærker, at Beretningen i Kap. 25 om Themistokles’s Deltagelse i Angrebet paa Areopagos frembyder saa store kronologiske Vanskeligheder, at man har draget dens Sandhed i Tvivl. Der, er endnu en Grund til at forkaste den, nemlig at andre Kilder lade Perikles og ikke Themistokles være Ephialtes’s Hjælper. Dem følger Aristoteles i sin Politik, og dem følger han i Politeia Kap. 27, hvor det hedder, at Perikles fratog Areopagiterne en Del Rettigheder. Udgiveren siger, at det er ubekendt, hvilke Rettigheder der her er Tale om; det er sikkert de samme som i Kap. 25, kun en anden Version af samme Begivenhed. Det er ikke det eneste Sted, hvor der er kommen Forvirring i Fremstillingen ved Benyttelse af forskellige Kilder, f. Ex. i Aarstallene i Peisistratos’s Historie. Som allerede anført betegner Udgiveren Bogen som hovedsagelig bestemt til Skolebrug. Det er derfor i sin Orden, at Teksten er given uden Betegnelse af, hvad der staar i Papyrushaandskriftet, og hvad der er Supplering, og at der ikke er tilføjet noget kritisk Apparat. Han har indskrænket sig til (S. 36) at give en Fortegnelse over de Udgaver, han har benyttet, og kun særligt gjort Rede for, hvor han har optaget Konjekturer af sig selv eller andre, som af de tidligere Udgivere ikke ere omtalte. Han har, hvor disse vare uenige, gjort sit Valg med Omhu og Omsigt og leveret en Tekst, der er fuldt saa god, som dem vi i Almindelighed benytte. Særlig har han brugt Aass, der, som han selv bemærker, betegner et Fremskridt fra de tidligere. Den Frihed, som er tilstedelig i en Skoleudgave, er benyttet med Maadehold; den kunde hist og her være brugt i større Omfang. Udgiveren siger i Fortalen, at han har haft større Vanskelighed med Fortolkningen end med Teksten, hvad der er en 1 U. Köhler: Die Zeiten aer Herrschaft der P. in der x. 4. (refereret i Berliner philologische Wochenschrift 1892 Nr. 32/33).