Et Plagiat. Belyst af Otto Jespersen. I maj 1891 udkom doktorafhandlingen: «ROBERT BROWNING, et literaturbillede fra det moderne England, af JON STEFANSSON». Den 2den juni fandt «forsvaret» sted — således er jo nemlig den officielle benævnelse, selv hvor «angrebet» vilde være et mere passende navn. Foruden andre indvendinger mod bogen fremhævede den ene af opponenterne et meget intimt forhold til STEDMANS værk Victorian Poets (London, Chatto & Windus), hvorfra bl. a. store stykker i sammenligningen mellem Browning og Tennyson! er tagne, og som Stf. også i indledningen har fulgt meget nöje. Når således Stf. s. 6 skriver: «Som gribben hakker Prometheus’ lever, således sønderslider videnskaben digterhjærtet, siger Leopardi», så har han slet ikke taget dette fra Leopardi, men fra en sonnet af Poe, og denne har han endda fundet hos Stedman, ti alle de følgende bemærkninger hos Stefánsson er kun en oversættelse af de åndrigheder,. som Poes digt gir Stedman anledning til. — En lignende anke kom frem fra den sidste opponent, der bl. a. påviste, at hele afsnittet «Den victorianske periode» s. 10 ff. skyldtes, ikke alle de af Stf. foran afsnittet angivne kilder i forening, men ene og alene en enkelt afhandling af DOWDEN. I hvor höj grad Stf. er afhængig af sine kilder, blev imidlertid ved den lejlighed ikke fuldt ud oplyst; men da jeg forleden tilfældig kom efter en ny af hans hjemmelsmænd og derved fik samme indtryk som fru Alving, at ser man hr. Stf. efter i 1 Stf. s. 57—60 inkl. — Stedman 188—190, blot i anden orden og med indstrøede bemærkninger fra samme bog 167, 147 og 186.