Belyst af O. Jespersen. 89 få Sharps bog tilkøbs; og jeg vil da anmode dem om at fæste deres opmærksomhed på følgende partier, hvor de vil kunne gøre en rig høst, tit på hele sider ad gangen: Skildringen af barndomsindtrykkene (Stf. 42 ff., Sharp 26 ff.), kaminild, dæmpet musik, hul latter, fortvivlelse, som kun graven kan slukke, kæmpebyens summen, ført af vestenvinden, mørkeræd, ly under elmene, det rødlige sitrende skær . .…. kort sagt, alt findes hos Sharp. Ligeså det følgende om fundet af Shelleys digte og om det indtryk, de gjorde på den unge digter, med nattergalene i blodbøgen og det elektriske stød. Fremdeles s. 46—47 om <«Pauline»s tilblivelse (Sh. 38 f.); s. 63 om Italien og Petersborg; de næste sider, det om Mazzini, om turene i Dulwichskoven, om Paracelsus, Galilei og Giordano Bruno (Sh. 57—63); s. 77—78 om «Strafford»s og 8. 80 om «Pippa»s tilblivelse (Sharp 75—81 90 f.) ; sammenligningen s. 89 mellem «There’s a woman, like a dewdrop» og «Lady Geraldine’s Courtship» (Sh. 92). Endelig har Stf. taget sammenligningen mellem «The Ring and the Book»s ti beretninger og Koh-i-Noors ti facetter (s. 144) fra Sharp 116. Og alt dette, disse mange, ikke blot faktiske oplysninger og citater, men frasefulde fantasier og åndrige sammenstillinger, har hr. Stf. «lånt» fra en bog, hvis titel han ikke engang nævner i de lange lister, han flere steder i sin bog giver over <kilder» — det vil vel sige kilder, han kunde ha benyttet. En anden kilde, som også er blevet udskrevet, nævner Stf. heller ikke; han har vel trot at kunne gå ud fra, at den ikke var tilgængelig for nogen her i landet, da den ikke er i boghandelen. Det er «Syllabus of Lectures on Browning and Tennyson, by F. S. Boas» trykt i Oxford 1890 og uddelt til tilhørerne ved University Extension-foredragene der. Jeg har lånt et exemplar af en dame, der ved denne lejlighed sad ved siden af hr. Stefánsson. Af de tolv sider, der her bruges til at karakterisere Browning, har Stf. benyttet følgende: i (11) In Two in the Campagna the very nature of the (127.) Two in the Campagna viser hvorledes selve kærlighedens passion itself forbids its complete realization. A man and a woman are seated together in the Roman Campagna; the scene suggests to the lover the thought that as earth and heav- natur forhindrer dens fuldkomne To elskende sidder i den flade romerske Campagna, realisation. hvor himlen synes at møde jorden; men deres sjæle kan ikke sâledes mødes... det er det gamle: