Belyst af O. Jespersen. 91 best selves. Bui they have not the courage to take such a step; they go their several ways, and though afterwards they obtain material success, their lives, judged by the true tesi, are failures; they have never ‘starved, feasted, despaired — been happy! (10.) In every existence there are crises which are decistve 07 the souls faie for good or ill, and of these love is the principal source. Hence his view of love 'is always primarily ethical: he estimates it by its effect upon character, not by the happiness which τί brings. And thus he is constantly exhibiting not the struggle between love and duty, but the struggle between love and the wordly ambitions and meaner motives which interfere with its realization, and check spiritual growth. (13.) The subject of love unreturned has a special attraction for Browning, as he sees in it often an influence of spiritual growtl. når man dömmer efter det indre. De gav ikke efter for det bedste i sig selv, de har aldrig: «Starved, feasted, despaired — been happy.» (175.) ves der kriser, vendepunkter i sjælelivet, til det onde eller til det gode. Som oftest fremkaldes disse af kærligheden. Browning vejer den efter dens indvirkning på karakteren, ikke I hver tilværelse gi- efter det mål af lykke den bringer. Han ynder da at fremstille kampen mellem kærlig- heden og lavere verdslige mosom stå den hæmme åndelig væxt. tiver, ivejen og (175, lige efter det foregående.) Ubesvaret kærlighed er et yndlingsæmne for ham, da den ofte fremkalder åndelig vVæxt. Jeg tillægger i og for sig ikke denne benyttelse af Boas större vægt, og jeg omtaler den kun, fordi bogen er vanskelig tilgængelig, Stf. ved kilder viser, på den. og fordi Endelig fortjener Boas her at nævnes, ikke at nævne den blandt sine at han nødigt vil ha opmærksomheden henvendt fordi han skriver «In the Quarterly Review for April, 1890, there is an article