92 Et Plagialł. containing an admirable criticism of Browning’s complete work and teaching» og derved er blevet anledning til, at jeg har stiftet bekendtskab med hovedkilden til slutningsafsnittet hos hr. Stf., der har overskriften «Brownings digtning, dens æmner og form, hans livsanskuelse». I dette afsnit venter man altså at få de resultater, Stf. ved sin indgående beskæftigelse med Browning er nået til, og man blir derfor unægtelig lidt skuffet, når man ved nöjere eftersyn finder, at den eneste nævneværdige originalitet i hele kapitlet består i, at forf. ikke nævner eller med en stavelse antyder existensen af den artikel, som han dog finder så god, at han afskriver side efter side af den. Benyttelsen begynder s. 158 og er först en smule fri; men snart går bearbejdelsen over til at blive en ren oversættelse, som det vil ses af følgende prøve: Quart. Review 483: For these purposes a new literary form was required; a form that was primarily inward, abstract, analytical, and secondarily outward, concrete, synthetic: a treatment which was both subjective and objective; a method which offered scope for a genius at once metaphysical and dramatic. This πο form he found in the introspective drama of thought. The scope and meaning of the soul is Browning’s most characteristic theme; the introspective drama his distinctive method. His favourite instrument is the monologue. It is the only instrument appropriate to his purpose. Where the interest of a play depends upon action, it is produced by the grouping of a number of characters who each assist in producing the required result. Stf. 158: Hertil krævedes en ny form, i det indre abstrakt analyserende, i det ydre konkret, synthetisk, en methode, som var både subjektiv og objektiv, som gav spillerum for en begavelse, der på en gang var metafysisk og dramatisk. Han finder instinktmæssig den form, hvori han skriver alt sit bedste. I denne form, det introspektive drama, er monologen det vigtigste, det eneste brugelige instrument. Når skuespillets interesse lægges på handling, fremkaldes denne ved en gruppering af flere karakterer, som alle medvirker gennem tale og handling i tilvejebringelsen af krisen eller forhöjelsen af dens virkninger. Interessen i Brownings drama ligger i en indivi-