Herondas’ Mimiamber. 121 så gør han ingen gavn, men kradser voxet væk. Men tærningspillet ligger forvart i net og sæk og skinner meget mere end vores salvekrus, som vi dog stadig bruger hjemme i vort hus. Og tror du, han kan tyde et a, når ej han får det brølt en halv snes gange. Hans fader skrev igår ham navnet Maron for. Hvad gør den søde sjæl? Han laved det til Simon! Så sa’ jeg til mig selv: Du tosse, at du ikke har ladet dette drog σὰ ud som æseldriver, men holdt ham til hans bog, og venter dig en hjælp, når ælde gør dig sløv! Og hvis hans far og jeg — den gamle mand er døv og synet er kun snavs — engang vil ha’, at han skal sige noget frem — som andre drenge kan — så siver han det ud som af en sprukken spand: «Apollon — jæger! —» Slyngel! det kan jo sågar din bedstemoder læse, og hun er dog så bar for lærdom som en Fryger! — og mukker vi en snus, så ser han flere dage ikke til vort hus og skyr vor dør, men tærer på sin bedstemor, der èr en gammel kone, som ikke ejer spor; hvis han da ikke entrer op på husets tag og sidder som en abe og kigger ned i mag; — og du kan ikke tænke, den smærte jeg fornam i livet, når jeg så det; — ikke just for ham; men hver en sten han maser som offerbrød til smuld ; när så det bær mod vinter, mä jeg sorrigfuld betale dem med 11/2 obol pr. sten; for alle husets munde lyder da som én: at der var Metrotimes Kottalos på spil. Og det er sandt; så jeg må lukke munden til. Se her: hans hele ryg er fuld af skurv og snavs; for, som en delisk fisker, der går ud til havs og skæmmer sig ved slidet, render han i skov. — Han kender meget bedre de dage. der er lov, end nogen stjærnekigger. Og tror du mon han sov, V. 24—25. Det er en forhånelse af de nationale minder; Maron er en af heltene fra Thermopylai; navnet Simon har derimod en meget dårlig klang.