- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Første bind /
174

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174 Francis Beckett: De Vasemalere, der har malet de ældste attiske Vaser med sorte Figurer, have ikke skyet at lade Figurerne bevæge sig hen langs Vasernes Sider i den stærkeste og hidsigste Fart; tydelig er i Reglen Kunstnernes Mening, om end Figurernes overdrevne Bevægelser faar noget snurrigt ved sig, som Figurerne paa en stor Amfora i Antiksamlingen'. Det er et Kapløb, som er fremstillet, og Løbets flyvende Fart er anskueliggjort ved Bevægelsernes stærke Udspiling, idet de nøgne, skæggede Mænd kun hviler paa Taaspidserne — og endda næppe engang det! — af det højre, bøjede, bagud strakte Ben, medens det venstre, bøjet i Knæleddet, er strakt frem i Luften. Den ene Arm er hævet, den anden sænket i en for Arkaismen konstant og typisk Stilling, der minder om de to diametralt modsatte Grene af Hagekorset [pt]. Men uagtet Legemerne ere i den stærkeste Bevægelse, ere Aasynene dog uforanderlig rolige, ορ Munden er fast tillukket. Paa en anden sortfiguret Vase i Antiksamlingen, en smuk og omhyggelig udført Skænkekande, ser man paa Forsiden Athene, der i Løb følger ved Siden af en Kvadriga. Vognstyreren er maaske Erichthonios”. Her er Gudindens hurtige Løb saa fyndigt anskueliggjort, at uagtet Hestene strækker svært ud, indtager hendes Skridt med de lange, hvide Fødder omtrent to Trediedele af de udstrakte Hestes Længde. Men baade hendes og Vognstyrerens Aasyn ere ubevægede med lukkede Munde. Ogsaa lidenskabelig bevægede Scener ses fremstillede paa de sortfigurede Vaser, saaledes paa Skulderen af en Hydria i Antiksamlingen, hvor Akilleus i hidsigt Løb forfølger den unge, ridende Troïlos, medens Polyxena forfærdet iler foran?®. Scenens tumultuariske Karakter er yderligere antydet ved Polyxenas væltede Hydria, som Hestene rask sætter hen over, og Figurernes Skræk, Iver og Medfølelse er godt givet ved deres Legemers Bevægelse, men Aasynene ere ogsaa her ubevægede med lukkede Munde. τ S. Birket Smith, De malede Vaser i Antikkabinettet. Nr. 99. ? Birket Smith, De malede Vaser. Nr. 108. Der kan vist ikke indvendes noget positivt imod Birket Smiths Tydning. 3 Birket Smith, Nr. 111. For Hovedfigurernes Vedkommende smlgn. Gerhard, Etrurische und campanische Vasenbilder. Taf. XX.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jun 16 13:58:03 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r1/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free