Anmeldelser. Lateinische Schulgrammatik für die österreichischen Gymnasien, herausg. von Director, Dr. August Scheindler. 2. verbesserte Aufi. Wien u. Prag 1892, Tempsky. XII -| 239 5. Denne Bog er fremkommen for at tilfredsstille den Fordring i en Forordning af 1ste Juli 1887 fra det østrigske Kultusministerium, at det grammatiske Materiale kun skal hentes fra det Tidsrum, der er repræsenteret af de vigtigste Skoleclassikere. Der er herved fremkommet flere Forskjelligheder fra de almindelig brugte Grammatikers Ordning af Stoffet og dettes Omfang. Idet Forfatteren nemlig bliver fri for at tage Hensyn til fjærntliggende Phænomener, vinder han Plads til at fremstille sit Stof paa en overskuelig Maade, og denne Lejlighed har han paa mange Punkter benyttet og desuden ved ydre Midler, schematisk Opstilling og forskjellige Typer, gjort Tilegnelsen lettere; men paa andre Steder er Fremstillingen unødvendig vidtløftig og Exemplerne for mange og for lange, idet de udelukkende ere hentede fra Forfatterne, medens construerede Exempler ofte kunne stille Reglerne i et klarere Lys. Undertiden træffer man en mærkelig Vedhængen ved det Gamle. En Opregning af 9 Taledele med Substantiver, Adjectiver, Talord og Pronominer som sideordnede burde saaledes ikke længer findes i en Grammatik. Lydlæren er indskrænket til det for Disciplene nødvendige og er derfor overskuelig. Vidtløftige Regler for Kvantiteten ere efter Forf.s Mening ikke nødvendige for Versoplæsningens Skyld, naar Disciplene fra første Færd vænnes til en rigtig Udtale. Derfor er der overalt i hele Bogen anbragt Tegn over lange Vocaler, et Exempel, der fortjener Efterligning i vore Skolebøger. Det Arbejde, det vilde koste Lærerne at gjennemføre en rigtig Udtale paa dette Punkt, vilde uden Tvivl lønne sig. Som Exempel paa den lettere Form, Reglerne have faaet, kan anføres Kjønsreglen i 2den Declination, hvor der af Hunkjønsord paa us kun anføres umus og Navne paa Træer, Stæder, Øer og Lande. I 3die Declination ere ligesom hos Ellendt-Seyffert Ord med forskjelligt Antal Stavelser i Nom. og Gen. og Ord med samme Antal Stavelser tagne hver for sig, hvorved der opnaas en god Tilknytning for Reglen om Gen. Plur. paa ium. Kjønsreglerne, der ogsaa knyttes til denne Inddeling, have en for os aldeles ny-Form. Forfatteren har bl. a. (i Fortalen) opstillet den Beregning, at der af Ordene paa o efter 3die Declination i de i Skolerne læste Forfattere (her regnes dog kun Cæsar, Nepos og Sallust) findes 34 Ord (naar mandlige Personbenævnelser fra-