Om Sætningsforbindelsen i Plat. Krit. p. 44 D. 65 Freden, som for Andre er en Velsignelse, for Athenæerne er bleven en Kilde til Uro og Forstyrrelse, hedder: τί τις εἶναι τοῦτο φῇ πλὴν ὅτι δῶρα λαβόντες οὗτοι καλὸν πρᾶγμα φύσει κακῶς διέϑηκαν;, saa kan dette i sig selv betyde blot «hvori skal man sige at dette har sin Grund undtagen osv.», men da hele Raisonnementet gaaer ud paa at godtgjøre, at Kjendsgjerningen afgiver οἱ κατηγόρημα imod Æschines og Consorter, er for den praktiske Forstaaelse Meningen «hvad skal man sige, at dette viser Andet end osv.» Særlig oplysende for vor Undersøgelse her er Spørgsmaalet τί τοῦτο; med den angivne Meningsnuance paa et enkelt Sted, nemlig Arist. Nub. 347, hvor Sokrates forklarer Strepsiades Grunden til, at Skyerne optræde i Qvindeskikkelse (nemlig fordi de have faaet Øie paa den qvindagtige Kleisthenes og ville gjøre Nar af ham; s. V. 355). Sokrates spørger da, om Strepsiades aldrig har seet Skyer i Form af en Kentaur, en Panther, Ulv eller Tyr. Strepsiades svarer: γὴ Ai ἔγωγ᾽ sita τί τοῦτο; (20, jeg har; men hvad viser det saa?»), hvorpaa Sokrates replicerer: γίγνονται πάνϑ᾽, ὅ τι βούλονται «jo, det viser, at de kunne antage, hvad Skikkelse de finde for godt (og saaledes have de da nu antaget Skikkelse af Qvinder)». Hermed staae vi nemlig atter næsten lige umiddelbart ved vort Sted at Platons Kriton, for saa vidt vi aabenbart kunne omsætte Indholdet deraf i et ganske lignende Replikskifte, nemlig: Men du maa da kunne indsee, at Mængdens Dom ikke kan være os ligegyldig; du seer jo dog, i hvilken Situation du selv for Øieblikket er. — Ja, jeg gjør; men hvad viser det saa? (νὴ A ἔγωγ᾽ εἶτα τί τοῦτο;). ---- Jo, det viser, at Mængden har Magt til osv. — Men vi kunne fra en anden Side komme det endnu nærmere. Lige saa vel som i prædicative Forbindelser kan det Begreb, der er Gjenstand for Omtale, betragtes efter sin Aarsag eller efter sin Hensigt, Mening og Betydning ogsaa i saadanne Forbindelser, hvor det staaer som Object for et Verbum, der betyder sige, spørge eller vide. Saaledes staaer det ved et Yttringsverbum i Relation til Aarsagen Iliad. 1, 74 f. ὦ ᾿Αχιλεῦ, κέλεαί με, διίφιλε, μυϑήσασϑαι μῆνιν ᾿Απόλλωνος 9: du byder mig udtale mig om Aarsagen til Apollons Vrede, i Relation til Hensigten, Meningen, Betydningen derimod Eur. fr. 352 Nauck. Nord. tidsskr. f. filol. 3die række. II. σι