Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Sætningsforbindelsen i Plat. Krit. p. 44 D. 65
Freden, som for Andre er en Velsignelse, for Athenæerne er
bleven en Kilde til Uro og Forstyrrelse, hedder: τί τις εἶναι
τοῦτο φῇ πλὴν ὅτι δῶρα λαβόντες οὗτοι καλὸν πρᾶγμα φύσει
κακῶς διέϑηκαν;, saa kan dette i sig selv betyde blot «hvori
skal man sige at dette har sin Grund undtagen osv.», men
da hele Raisonnementet gaaer ud paa at godtgjøre, at
Kjendsgjerningen afgiver οἱ κατηγόρημα imod Æschines og
Consorter, er for den praktiske Forstaaelse Meningen «hvad skal
man sige, at dette viser Andet end osv.» Særlig oplysende
for vor Undersøgelse her er Spørgsmaalet τί τοῦτο; med den
angivne Meningsnuance paa et enkelt Sted, nemlig Arist.
Nub. 347, hvor Sokrates forklarer Strepsiades Grunden til,
at Skyerne optræde i Qvindeskikkelse (nemlig fordi de have
faaet Øie paa den qvindagtige Kleisthenes og ville gjøre Nar
af ham; s. V. 355). Sokrates spørger da, om Strepsiades
aldrig har seet Skyer i Form af en Kentaur, en Panther,
Ulv eller Tyr. Strepsiades svarer: γὴ Ai ἔγωγ᾽ sita τί τοῦτο;
(20, jeg har; men hvad viser det saa?»), hvorpaa Sokrates
replicerer: γίγνονται πάνϑ᾽, ὅ τι βούλονται «jo, det viser, at
de kunne antage, hvad Skikkelse de finde for godt (og
saaledes have de da nu antaget Skikkelse af Qvinder)». Hermed
staae vi nemlig atter næsten lige umiddelbart ved vort Sted
at Platons Kriton, for saa vidt vi aabenbart kunne omsætte
Indholdet deraf i et ganske lignende Replikskifte, nemlig:
Men du maa da kunne indsee, at Mængdens Dom ikke kan
være os ligegyldig; du seer jo dog, i hvilken Situation du
selv for Øieblikket er. — Ja, jeg gjør; men hvad viser det
saa? (νὴ A ἔγωγ᾽ εἶτα τί τοῦτο;). ---- Jo, det viser, at Mængden
har Magt til osv. — Men vi kunne fra en anden Side komme
det endnu nærmere. Lige saa vel som i prædicative
Forbindelser kan det Begreb, der er Gjenstand for Omtale,
betragtes efter sin Aarsag eller efter sin Hensigt, Mening og
Betydning ogsaa i saadanne Forbindelser, hvor det staaer
som Object for et Verbum, der betyder sige, spørge eller
vide. Saaledes staaer det ved et Yttringsverbum i
Relation til Aarsagen Iliad. 1, 74 f. ὦ ᾿Αχιλεῦ, κέλεαί με, διίφιλε,
μυϑήσασϑαι μῆνιν ᾿Απόλλωνος 9: du byder mig udtale mig om
Aarsagen til Apollons Vrede, i Relation til Hensigten,
Meningen, Betydningen derimod Eur. fr. 352 Nauck.
Nord. tidsskr. f. filol. 3die række. II.
σι
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Jun 16 15:33:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r2/0077.html