64 C. P. Christensen Schmidt: Følge og den logiske Følge og Grund udførligt i en særegen Afhandling. Af de Steder, jeg der har benyttet til at paavise Forholdet, skal jeg derimod her minde om et Par, der have særlig Betydning for nærværende Undersøgelse. Det ene er Eur. Iph. Aul. 1142 f., hvor Klytaimnestra siger til Agamemnon med Hensyn til hans opdagede Forehavende at offre Iphigeneia: αὐτὸ δὲ τὸ σιγᾶν ὁμολογοῦντός ἐστί σου καὶ τὸ Oteγάζειν πολλά. Efter Ordene staaer der her kun: «din Taushed osv. hører til dig som tilstaaende, d. v. s. kommer af, at du tilstaaer», men fra Tankens Side er det ganske det Samme som <din Taushed osv. viser, at du tilstaaer» (μηνύει ὁμολογοῦντά σε), og det tilføiede Participium staaer da her, som man vil see, i ganske lignende Forhold til Hovedverbet som i Arist. Plut. 368 τὸ βλέμμα ἐπίδηλόν ἔστιν αὐτῷ πεπανουργηκότι (= μηνύει αὐτὸν πεπανουργηκότα). Det andet Sted er Lys. XII, 32 νῦν δέ σου τὰ ἔργα φανερὰ γεγένηται οὐχ ὡς ἀνιωμένου ἀλλ᾽ ὡς ἡδομένου τοῖς γιγνομένοις, hvor Participierne ἀνιωμένου 0g ἡδομένου efter deres Tilknytningsform (ved ὡς) egentlig ere betegnede som begrundende og forklarende, men i Virkeligheden angive det, der fremgaaer og kan sluttes af Hovedsætningen. Ogsaa dette Sted af Lysias nærmer sig baade i Indhold og Form meget stærkt til Arist. Plut. 368. Mellem τὰ ἔογα σου φανερὰ γεγένηται ὡς ἡδομένου Og τὸ βλέμμα αὐτῷ ἐπίδηλόν ἔστι πεπανουργηκότι er der ingen anden Forskjell end Participiets Casus, som jo er fuldstændigt ligegyldig, og det tilføiede ὡς, som jo ogsaa ved δῆλός εἶμι Oog lignende Phraser ingenlunde er uden Exempel”. Blandt de Udtryk, i hvilke den omtalte Dobbeltsidighed gjør sig gjældende indenfor den simple Syntheses Grændser, skal jeg for den foreliggende Undersøgelses Skyld fremhæve det hyppigt gjenkommende Spørgsmaal τί (ἐστι) τοῦτο; som fra et blot «hvad er dette?» gaaer over til at betyde, deels «hvori er dette begrundet? hvoraf kommer det?», deels med Fremhævelse af den blot logiske Relation «hvad fremgaaer der af dette? hvad viser eller beviser det?» Naar det saaledes Demosth. XIX, 88 om den Kjendsgjerning, at 1 Nord. tidsskr. f. filol. 3die række I S. 15—35 og 49—70. ? Soph. Aj. 326, Oed. Col. 630, Lys. XII, 90, Xen. Anab. I, 5, 9.