v Om Sætningsforbindelsen i Plat. Krit. p. 44 D. 67 εἴοεσϑαι Og ἐοωτᾶν ved «bede sig forklaret», ἀγνοεῖν ved «ikke kunne forklare sig» og μαϑεῖν ved «faae Forklaring paa»; men det er en blot Oversættelse, den forskjellige Betydning ligger i Forbindelsen, og det Charakteristiske ved hele Sprogbrugen bestaaer i, at resp. Subjectet og Objectet betragtes fra en særegen Side, efter en speciel Relation. Særlig vil jeg henlede Opmærksomheden paa, at vi — som jeg før sigtede til — navnlig fra den allersidst omtalte Forbindelse, ἐϑέλων μαϑέειν τὸ ποιεύμενον πρὸς τῶν “ακεδαιμονίων Herod. VII, 209 kun have οἱ eneste meget lille Skridt til Udtryksformen i Stedet af Platons Kriton, eftersom jo δῆλον εἶναι ikke er Andet end netop det om et iagttaget Forhold prædicable intransitive Udtryk, der svarer til det om lIagttageren prædicable transifive μαϑεῖν, 0g δῆλα τὰ παρόντα γυνί «den nærværende Situation er tydelig» altsaa er ganske det Samme som ῥάδιον μαϑεῖν τὰ παρόντα νυνί «Enhver kan let forstaae den nærværende Situation», nemlig i Henseende til dens Mening og Betydning, i Henseende til, hvad der ligger i den og fremgaaer af den’. Men med alt dette er endnu stadig kun den ene Side af Spørgsmaalet klaret; tilbage staaer den tilføiede Bisætning: ὅτι οἷοί τ᾽ εἰσὶν οἵ πολλοὶ οὐ τὰ σμικρότατα τῶν κακῶν ἐξεργάζεσϑαι κτέ., som vi i det Foregaaende endnu ikke have seet noget Tilsvarende til med Undtagelse af Participialconstructionen Arist. Plut. 368, hvormed vi sammenlignede Eur. Iph. Aul. M142 f. og Lys. XII, 32. Vilde f. Ex. i det sidst omtalte Sted af Herodot Demaratos kunne have sagt: δῆλόν μοι τὸ ποιεύμενον πρὸς τῶν ἀνδρῶν, ὅτι ἀπίκαται μαχεσόμενοι Ú Uv = «det er mig klart af deres Adfærd, at de ere komne for at kæmpe med 0s»? Ja, det er jeg aldeles overbeviist om. ' Med en lignende Prægnants, kun i Relation til en underfundig fordulgt Hensigt istedenfor til det blot bagved Kjendsgjerningen liggende og af den fremgaaende Forhold, bruges κατάδηλον γίγνεσϑαι Plat. Symp. 222 D, hvor Sokrates siger til Alkibiades: ἀλλ᾽ οὐκ ἔλαϑες, ἀλλὰ τὸ σατυρικόν σου δρᾶμα τοῦτο καὶ σειληνικὸν κατάδηλον ἐγένετο, nemlig i Henseende til Meningen, Hensigten dermed (at du vilde skille mig og Agathon fra hinanden). Ogsaa her er τὸ δοᾶμά σου κατάδηλον ἐγένετο ganske — εὖ ἐμάϑομεν τὸ δρᾶμά σου, vi have godt forstaaet det, d. v. s. forstaaet, hvad der laa bagved det. 5*