Anm. af Fembogen, overs. af H. Rasmussen. 91 lunde almindelig bekendt. Det foreliggende arbejde af dr. Rasmussen er utvivlsomt et meget lykkeligt greb. Pañcatantra har så stor kulturhistorisk betydning og er så berömt, at noget kendskab til den burde høre med til almindelig dannelse. Der kræves til dens forståelse kun nogle [ἃ oplysninger hist og her, og oversætteren har med sundt praktisk blik skilt de enkelte fortællinger ud fra den indviklede sammenslyngning, hvori de forekomme i originalen, og kortelig gengivet den vidtløftige ramme for sig selv. Ligeledes må man efter omstændighederne billige en mængde andre forkortelser, navnlig bestående af udeladelsen af en stor del for sammenhængen overflødige vers. Oversættelsen er synlig gjort med overordentlig omhu, og det er lykkedes oversætteren at give sin stil et så ægte Dansk præg, at man kun ved de Indiske navne og skikke mindes om, at det er en oversættelse, og man læser den med fornöjelse allerede for stilens skyld. Han råder over et stort og afvekslende ordforråd og bruger en del ord, som ikke anvendes meget i det almindelige sprog. Undertiden er han måske gået temmelig vidt i den retning. Jeg må således tilstå, at jeg måtte se efter i originalen’, før jeg var sikker på, hvad ordet «tilflyr» (pg. 143) skulde betyde; «rusende» (pg. 174 og 201) skal vel betyde «beruset» (stemmende nærmest med B og C; efter K skulde man vænte «uagtsom»). Man må vel betragte det som en lapsus, at han et par steder (pg. 139 og 172) skriver «opnære» 1 stedet for «opføde» og «nært forestàende» (pg. 175) for «nær forestående». Oversættelsen er væsentlig gjort efter Kosegartens text, kun på enkelte steder efter Bombayerudgaven 1881—2. Det sidste kunde måske uden skade have været gjort på endnu flere steder; i al fald forekommer det mig, at udtrykket «et paradistræ i al viden» (pg. XV = sakalaçãstrakalpadrumah K) er en mindre passende betegnelse for en konge end B’s «et paradistræ for mængden af alle bønfaldende» (sa/kalarthisarthakalpadrumah, som støttes af C, der har sakalárthikalpadrumah). Den er, så vidt jeg har haft lejlighed til at prøve den, korrekt («Jaina’er» for «Jina’'er» pg. 202 beror vel kun på en uagtsomhed). Lejlighedsvis har jeg bemærket nogle udtryk, som kunde være tydeligere; saaledes pg. 143 «ledsaget af nogle få» (alpaparivārā), tyđeligere «med et ringe følge» eller «med et ringe tjenerskab»; pg. 191 «sit runde pandesmykke» synes et noget ubehjælpsomt udtryk for «sit diadem» (maulimandalah, ordret «diadem-ring», hvor «ring», som i så mange lignende sammensætninger, er ganske overflødigt, da det ikke siger andet, end hvad der allerede ligger i «diadem»; B har kun maulih; måske menes der ikke engang «diadem», men kun : I det følgende sættes Kosegartens udgave — K. Bühlers og Kielhorns udgave Bombay 1868—81 (Bombayerudgaven 1881—2 har jeg ikke ved hånden) = B, en Calcutta-udgave fra 1881 — C.