96 0. Jespersen: Anm. af Schuchardt, d. mehrziel. frage- u. relativsatz. hinaufsteigen. «Wer geht denn da? der schaut ja merkwürdig aus» mag fast soviel bedeuten wie: «da geht jemand der merkwürdig ausschaut», und «das hat irgendwer von euch gethan» (etwa in drohendem tone zu einer rotte buben gesagt) fast so viel wie: «wer von euch hat das gethan?» Sml. ogsaa de to sætninger: «ich weiss nicht wer das gethan hat» og «das hat ich weiss nicht wer gethan». Herpaa følger saa en lang række exempler paa dobbeltspörgsmaal og dermed beslægtede relativsætninger, tildels med interessante forklaringer, fra oldindisk, (græsk, latin), magyarisk, rumænsk [hvorfor netop denne orden?)], cechisk, polsk, russisk, kroatisk, tysk, engelsk, kymrisk, spansk og baskisk. Jeg skal supplere forf.s samlinger med et par exempler fra moderne engelsk: Ruskin Selections II 176 the probabilities of who should sit where | Tennyson The Foresters 26 Wh#at monk of what convent art thou? | Swinburne Tristr. 30 (Merlin had) wisdom of all wondrous things, to say wat root should bear what fruit of night or day | ibd. 35 (Iseult sought) WhŻat face or covered likeness of a face In what veiled hour or dreamdetermined place She seeing might take for love’s face | ibd. 70 Nor might she guess but little, first or last, . . of zhat so bowed him for what sorrow’s sake. Paa dansk har jeg ikke noget egentligt tilsvarende exempel fra vor litteratur; men hørt har jeg, ganske analogt det förste engelske exempel: «Hvem skal sidde hvor?», for ikke at tale om saadanne skolespörgsmaal som: «Hvem slog hvem ved Arbela?». Derimod har vi paa dansk ligesom paa engelsk overordentlig hyppigt en lidt anden slags dobbeltspörgsmaal, som Schuchardt ogsaa berører, men uden ret at skille dem fra de egentlige; jeg mener saadanne sætninger som; <«jeg veed ikke, /vem der er hvem, hvilken der er hvilken, hvad der er hvad»; eng. I question if he can tell zwhich is which (min kortf. eng. gramm. 1885 § 71). Saaledes Goldschmidt Hjemløs II 850 «den ene side af Deres ansigt er et barns, den anden en erfaren mands; pas nu altid at vende den rigtige side ud.» — «Ja, men Ž/voilken er hvilken?» spurgte Otto leende. | Jacobsen Tæjelownssjow III 1 De waar snaar ett mulig aa het re o, /oikkes bien dæ waar hvikkes. — I disse tilfælde kan spörgsmaalet opløses til: hvilket er det ene og hvilket er det andet? og forholdet kommer derfor paa en maade nærmere ved en art spörgsmaal, som forf. ikke vil regne med til de «mehrzielige», nemlig saadanne som: «Hvad hedder de to, der gaar der?» Otto Jespersen.