Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 Karl Hude: Anm. af Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning.
Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning, udgivne af det
philologisk-historiske Samfund. I 1Π| Nr. 1—15. Kjøbenhavn
1891 —93, Kleins Forlag.
Det er med berettiget stolthed, at det filologisk-historiske
samfunds mangeårige, energiske formand, dr. C. Jørgensen, kan
se tilbage paa den række af studier, som i løbet af de tre sidste
år er blevet offenliggjorte i samfundets navn under hans avspicier,
og man må håbe, at dette foretagende, der forøvrigt støttes af
staten med et årligt tilskud, må kunne fortsættes på samme smukke
måde som hidtil. Hensigten var at give Ænkeltbehandlinger af
Amner fra Sprogvidenskab og Oldtidsvidenskab af Fagmænd
i en for alle dannede Læsere let tilgængelig Form, og dette
formål er blevet således realiseret, at skrifterne såvel ved indhold
som form gør de danske filologer al ære, så hvis de «dannede
Læsere» ikke indfinder sig, er fejlen kun deres. " Som rimeligt er,
har den klassiske filologi ìeveret hovedparten af bidragene; fire
hæfter give oversættelser af græske forfattere: ÆZukians Timon,
gudesamtaler, samtaler i havet, Menippos’ rejse (ved Gertz),
Sofokles’ Antigone (ved Thor Lange), Aristoteles’ Athens
forfatningshistorie (ved anmelderen), medens fire afhandlinger af en og
samme forfatter (Heiberg) behandle litterære og historiske æmner
fra det græske åndsliv i oldtiden og den nyere tid:
Kvindespørgsmålet i det gamle Athen, Hippokrates, Genoplivelsen af studiet
af Græsk, Et mislykket renæssancetilløb. Antike, ikke-klassiske
æmner findes behandlede i #7. O. Zange’s Den store Sphinx ved
Gizeh og Dines Andersens Udvalg af Rasaváhiní. Tre
afhandlinger have hentet deres stof fra den nyere tids litteratur, som
egenlig synes at måtte ligge udenfor foretagendets ramme, hvad
man i betragtning af deres værd let tilgiver (En theaterforestilling
i middelalderen ved Nyrop, Chaucers liv og digtning ved Jespersen,
Molière og hans modstandere 1662—64 ved Sandfeld Jensen).
Derimod. falder kun en eueste afhandling ind under
sprogvidenskaben, nemlig Jespersens «Fremskridt i sproget», der så også ved
sit omfang og endnu mere ved sin værdi gør fyldest for mange.
At det er gået således med den ene side af foretagendet, den
sproglige, er måske dog ikke at beklage; sproglige undersøgelser
er nu engang ikke mad for allemand.
Skulde man tillade sig at give studiernes udgiver et råd,
vilde det blive en ærbødig henstilling om muligvis at skaffe en
afhandling om det græske teaters ydre indretning, et æmne, der
nok fortjente at fremstilles af en kyndig hånd. Derimod må jeg
bestemt fraråde at søge eller modtage medarbejdere udenfor
fagmændenes kres; det enkelte forsøg, der i de foreliggende 3 bind
er blevet gjort i den retning, er både ved stofvalg og udførelse
faldet så slet ud, at det kun kan have betydning som modsætning
og advarende exempel.
April 94. Karl Hude.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Jun 16 15:33:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r2/0198.html