186 Karl Hude: Anm. af Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning. Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning, udgivne af det philologisk-historiske Samfund. I 1Π| Nr. 1—15. Kjøbenhavn 1891 —93, Kleins Forlag. Det er med berettiget stolthed, at det filologisk-historiske samfunds mangeårige, energiske formand, dr. C. Jørgensen, kan se tilbage paa den række af studier, som i løbet af de tre sidste år er blevet offenliggjorte i samfundets navn under hans avspicier, og man må håbe, at dette foretagende, der forøvrigt støttes af staten med et årligt tilskud, må kunne fortsættes på samme smukke måde som hidtil. Hensigten var at give Ænkeltbehandlinger af Amner fra Sprogvidenskab og Oldtidsvidenskab af Fagmænd i en for alle dannede Læsere let tilgængelig Form, og dette formål er blevet således realiseret, at skrifterne såvel ved indhold som form gør de danske filologer al ære, så hvis de «dannede Læsere» ikke indfinder sig, er fejlen kun deres. " Som rimeligt er, har den klassiske filologi ìeveret hovedparten af bidragene; fire hæfter give oversættelser af græske forfattere: ÆZukians Timon, gudesamtaler, samtaler i havet, Menippos’ rejse (ved Gertz), Sofokles’ Antigone (ved Thor Lange), Aristoteles’ Athens forfatningshistorie (ved anmelderen), medens fire afhandlinger af en og samme forfatter (Heiberg) behandle litterære og historiske æmner fra det græske åndsliv i oldtiden og den nyere tid: Kvindespørgsmålet i det gamle Athen, Hippokrates, Genoplivelsen af studiet af Græsk, Et mislykket renæssancetilløb. Antike, ikke-klassiske æmner findes behandlede i #7. O. Zange’s Den store Sphinx ved Gizeh og Dines Andersens Udvalg af Rasaváhiní. Tre afhandlinger have hentet deres stof fra den nyere tids litteratur, som egenlig synes at måtte ligge udenfor foretagendets ramme, hvad man i betragtning af deres værd let tilgiver (En theaterforestilling i middelalderen ved Nyrop, Chaucers liv og digtning ved Jespersen, Molière og hans modstandere 1662—64 ved Sandfeld Jensen). Derimod. falder kun en eueste afhandling ind under sprogvidenskaben, nemlig Jespersens «Fremskridt i sproget», der så også ved sit omfang og endnu mere ved sin værdi gør fyldest for mange. At det er gået således med den ene side af foretagendet, den sproglige, er måske dog ikke at beklage; sproglige undersøgelser er nu engang ikke mad for allemand. Skulde man tillade sig at give studiernes udgiver et råd, vilde det blive en ærbødig henstilling om muligvis at skaffe en afhandling om det græske teaters ydre indretning, et æmne, der nok fortjente at fremstilles af en kyndig hånd. Derimod må jeg bestemt fraråde at søge eller modtage medarbejdere udenfor fagmændenes kres; det enkelte forsøg, der i de foreliggende 3 bind er blevet gjort i den retning, er både ved stofvalg og udførelse faldet så slet ud, at det kun kan have betydning som modsætning og advarende exempel. April 94. Karl Hude.