Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arnamagnæanske Katalog. 65
der indtager no. 477 fol., er naturligvis i mange henseender
höjst ufuldstændig, og dog er det den, man så godt som
udelukkende har været nødt til at bruge. Man kan forestille sig,
hvor lidet tidssvarende den må være. Savnet af en ordenlig,
fuldstændig (trykt) katalog har naturligvis været følt i lange
tider, ikke mindst af dem, der bode udenfor København. Jón
Sigurðsson var begyndt på at udarbejde en udførlig, såkaldt
ræsonnerende katalog, hvoraf der foreligger en renskrift af
katalogen over folianterne (AM. 394 fol); men hermed stansede
arbejdet. I året 1883 blev der oprettet en særskilt
bibliotekarpost ved samlingen; den første Arnamagnæanske bibliotekar bley
dr. Kr. Kálund. Det bley nu af Kommissionen for det AM.
legat overdraget ham at udarbejde en katalog over samlingen.
1 godt og vel 10 år er det lykkedes dr. Kälunds bekendte energi
at fuldføre værket til glæde og gavn for alle videnskabens
dyrkere, til ære for sig og Kommissionen.
Værket foreligger i to store bind (771 -| 766 sider,
foruden en indledning til 2. bind på 26 sider) og indeholder ikke
alene en fortegnelse over håndskrifterne, men også Jón Olafssons
fortegnelse over AM.s trykte bøger (ialt c. 430), der nu findes
i Universitetsbiblioteket.
Fortegnelsen over og beskrivelsen af håndskrifterne er meget
afvigende fra Jón Sigurðssons. Planen og princippet er helt
forandret. Jón Sigurðssons plan havde været den, at give, foruden
en beskrivelse af håndskrifternes ydre og indhold, også en
bestemmelse af deres værd og forhold til andre håndskrifter (deraf
navnet «ræsonnerende»); til at kunne göre det sidste på en
tilfredsstillende måde vilde der være medgået en meget lang tid og
katalogens fuldførelse forsinket for en uoverskuelig række af år.
Hvor fortræffeligt end J. Sigurðssons arbejde var, må det dog
siges at være heldigt, at man brød med hans princip og lod sig
nöje med at give en beskrivelse af hâåndskrifternes ydre tilstand
og en oversigt over deres indhold, og strængt taget er det kun
dette, en katalog bör beskæftige sig med.
Dr. Kålund, der meddeler, at v. Heinemanns katalog over
håndskriftsamlingen i Wolfenbüttel har afgivet det nærmeste
forbillede med hensyn til den ydre anordning, angiver for hvert
häåndskrifts vedkommende med tilstrækkelig grundighed og
nöjagtighed, hvoraf det er (skind eller papir), om det er vel
konserveret eller ikke, hvor stort det er, af hvor mange blade det
består, fra hvilken tid det omtrent er, med hvilken slags skrift
(når det er et papirshdskr.) det er skrevet, hvad der ellers kan
være ejendommeligt for skrift og initialer osy. Af disse, i regelen
ganske kortfattede bemærkninger får man et nöjagtigt og
temmelig fyldigt billede af hvert enkelt håndskrift. Derpå kommer så,
hvad der er hovedsagen, en fuldstændig og detaljeret angivelse af
Nord. tidsskr. f. filol. 3die række. HI. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Jun 16 16:02:49 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r3/0075.html