64 F. Jónsson: Anm. af en af de værdifuldeste gaver, nogen bogsamling har modtaget, den gave, der bestod i alle de håndskrifter og trykte bøger, assessor | Arne Magnusson i tidens løb havde samlet sig, for så vidt som de ikke var blevne flammernes rov i den store ildebrand 1728. 1 mangfoldige år havde Arne samlet islandske håndskrifter fra ældre tider, vel vidende, hvilke dyrebare skatte de var, aldrig skyende nogen möje for at opspore gamle håndskrifter, aldrig tingende om prisen derfor, når han ikke fik dem gratis; om det så kun var enkelte blade, bladstumper eller -strimler — alt vilde han komme- i besiddelse af; man læse f. ex. hans brev til den isl. præst angående den bekendte Hauksbog (Bisk. I, fortalen s. XIV—XV). Alt, hvad der hørte til Islands historie og litteratur, samlede han, altså også papirsafskrifter af ældre bøger på membran, og det uagtet han ejede originalerne. Kunde han ikke erhværve selve originalerne, f. ex. af diplomer og lign., skaffede han sig pålidelige afskrifter og ligefrem holdt afskrivere dertil i årevis. Hans udstrakte forbindelser på Island og i Norge gav ham den rigeste lejlighed til at opspore gamle bøger, og han benyttede dem derefter. Allevegne, hvor der kunde være tale om mere eller mindre sjældne eller for ham værdifulde bøger, var han påfærde. Såsnart der holdtes avktioner over bøger, var han der og købte. Han havde gjort et rigt parti, og hans pengemidler tillod ham at følge sin hjærtens lyst. Herved og ved sit samlergeni lykkedes det Arne Magnusson at bringe sin enestående samling af islandske, danske, norske o. ἢ. håndskrifter i stand, en samling, der uden sammenligning danner den vigtigste grundvold for det nordiske, filologiske og historiske studium, På denne måde lykkedes det ham, som dr. Kålund så smukt og træffende udtaler, «at skabe en samling, der kunde afgive en sikker grundvold for de studier, han elskede, og som tillige, ved de dertil knyttede pengemidler, materielt kunde støtte hans særlige landsmænd, hvis ve og vel bestandig lå ham på hjærte. Vi må sige, at han trods alle farer har nåt sit mål, 1 höjere grad end han vistnok selv i sit liys aften forestillede sig det». Håndskriftsamlingen består nu ialt af 2827 numre (løbenumre) foruden originale diplomer eller afskrifter i tusindvis (omtr. 15000 i det hele, hvoraf c. 8000 isl., c. 3000 dånske). Endel af det anførte håndskrift-antal er senere erhværvelser, ligesom også enkelte selvstændige mindre samlinger i tidens løb er komne til (Rasks 119 numre, M. Stephensens 78, St. Erichsens 6, Kriegers 4, K. Gíslasons 37, foruden endel Accessoria, 6, ialt 250). Fra Arne Magnussons hånd foreligger en meget ufuldstændig fortegnelse tilligemed forskellige oplysninger om de enkelte håndskrifter. Omkring 1731 eller noget efter Arnes død udfærdigede Jón Olafsson (d. ældre) fra Grunnavík en katalog over samlingen; ifølge denne bestod den af 379 numre i folio, 901 i kvart, 207 i oktav og mindre format. Denne fortegnelse,