Kr. Mikkelsen, Dansk Sproglære. 83 burde være oversatte; saaledes ogsaa flere Steder i det følgende. Sammen med Pron. behandler Forf. de pronominale Adv., men her savnes (S. 191) en nærmere Forklaring af «thi» (pví), den mangler ogsaa i Lydlæren. Ordet «saadan» burde være etymologisk oplyst. Ved de demonstr. Pron. kunde være omtalt Forb. «den der». Udtryk som «den der Mand» i daglig Tale kan man endnu advare imod. Ved de relat. Pron. «som», «der» har Forf. glemt at notere, at de er ubøjelige. Den danske Benævnelse «henførende Henvisningsord» er ikke videre karakteriserende. Kalder man et Pron. for Henvisningsord, kunde man i og for sig sige, at alle Pron. er henførende. De nægtende ubestemte Pron. opstilles som en særlig Klasse af Pron. og ikke som en Gruppe af de ubestemte. Dette er der dog ikke nogen særlig Grund til. Formen «nogne» S. 195 vilde jeg hellere kalde en Dialektform ligesom Nægtelsen «inte», som Forf. ikke har medtaget. Naar Ordet «adskillig» S. 196 optages blandt Pron., hvorfor da ikke ogsaa « forskellige», «flere»? Under de nægtende Pron. optages «hverken», saa burde ogsaa «enten» være taget med S. 196; det er dog omtalt i det tilhørende Tillæg. Verbernes reflexive Form kaldes urigtigt for Medium S. 201, Till. 5. 210, Anm. 3 staar «<Udsagnsord paa -ige», det burde hedde «paa ubetonet -ige». Forf. er ikke altid omhyggelig nok i sine Angivelser af, hvad der hører til det skrevne Sprog udelukkende eller er sjelden forekommende, f. Ex. ved Imper. Flt. paa -er og Part. paa -en. S. 231, Anm. 5: «Han har saa meget ἃ (0: aa) ska ha sagt»; om man skal kalde dette for simpel Tale, er en Smagssag, men Faktum er, at Formerne «ka(n)», «ska(l)» her virkelig er Infinitiver, og det er muligt, at denne Sprogbrug er gammel. — Til Adv. vil Forf. ikke medregne Ordene «ja» og «nej» og forsvarer det ved at henvise til Ordstillingen (S. 233, Anm.) Ordst. beviser her intet. Strengt taget maa man betragte disse Ord som en Sætning for sig, skønt de ofte for Bevidstheden staar som en Del af en Sætning, f. Ex. «Er din Fader hjemme? Ja, han er.» Siger man «han er jo hjemme,» maa man dog regne «jo» for et Adv. De samme Ord kan paa lignende Maade sættes foran en Bisætn.: «Ja, hvis det bliver godt Vejr.» Ved Præpositionerne S. 238 omtales ikke Sammenblandingen af «ad» og «af». En Anm. burde ogsaa have medtaget de fra fremmede Sprog laante Præp. «a» (4 a 5), der ogsaa bruges distributivt, f. Ex. «a 10 Øre», «a 12» (= hver 12, Billardspr.), «pr.», «via», «plus», «minus». Med Hensyn til Syntaxen, der i Omfang er langt større end de foregaaende Afsnit, over 200 Sider, maa jeg fatte mig i Korthed og indskrænke mig til at omtale enkelte Punkter. Hvad der mest støder i Ordningen- af Stoffet, er her Forf.’s Opstilling af Sætningsleddene. Af Sætningens Bestanddele kalder han Subjekt og Verbum for Hovedleddene, alt det andet derimod for underordnede Led. Jeg vilde foretrække ikke at bruge Betegnelsen underordnet for 65