82 Dines Andersen: Anm. af mangle -Æe (-ike) i Ord som «Buddike» o. s. v. 5. 128 savnes Exx. paa den der anførte Endelse -d. Det gaar næppe an, at aflede «ymte» af «om» (S. 137). Isl. ymta er vel beslægtet med ymja, ymr. Ordet «hente» burde ikke savnes blandt Exemplerne. Forklaringen af m i «falme», «rødme» S. 138, Till. er næppe-saa sikker, som det ser ud til efter Forf.’s Udtalelser. S. 140. Grundbetydn. af -en (-an) ses endnu i Forb. Østen-Vind (— Vinden fra Øst), og det gamle Ord «heden» burde være nævnt her. S. 143 er «Syvsover» urigtigt (smlgn. O. Jespersen, Festskr. til V. Thomsen). «Velhaver» er nærmest dannet efter Forbilledet «velhavende» paa en lignende subtraktionsagtig Maade. En Anm. ved Orddannelsen kunde være helliget saadanne Ord, der opstaar ved Forkortning, f. Ex. «fyrre», «treds», «laud», «Kilo» o.s. v., eller Forkortning fortil: «mod» (— imod), «gentage», «Daler». Man hører i daglig Tale «en Fjerding Sukker» (Fjerding = Fjerdingspund). I Formlæren kunde den lange Indledning om Ordklasserne uden Skade være gjort adskilligt mere kortfattet; naturligere synes det mig at anbringe en kort Definition foran hver af de enkelte Ordklasser. Blandt Bøjningsfaktorerne nævnes S. 149 Afiyd og Omlyd, men Stød og Kvantitetsvexel er ligesaa vigtige; at de ikke betegnes i Sprogets skrevne Form, er kun en Mangel ved denne. 5. 152 er -gom i Ordet «Brudgom» omtalt som Afledningsendelse, udenat Oprindelsen er forklaret; den nævnes heller ikke i § 62. Ved Subst.’s Flertalsdannelse har Forf. opgivet at skelne mellem stærk og svag Bøjning; der synes dog ikke at være nogen synderlig Grund til at afvige fra det sædvanlige, hvorved man mere staar paa historisk Grund. 8S. 162, a). Ordet «Krumholt» er næppe Neutrum. S. 170 hævder Forf., at der i Udtr. som «vi besøgte i Gaar Peters» ikke underforstaaes «Familie» o. 1. Jeg synes ikke, man kan fragaa, at Udtrykket er elliptisk. S. 170, 5 synes det, som om Forf. opfatter «agendes», «kørendes» som Gen. Det er et Spørgsmaal, som kunde trænge til nøjere Undersøgelse. I Anm. 3 kunde det karakteristiske «Trinitatis», der bruges baade som Nom. og Gen., være nævnt. Omtale δῇ Ordene «Ørk» (Ørken) og «Lyn» savnes S. 172, og i § 88 en Henvisning til. § 23. 5. 179 øverst sammenstiller Forf. atter Adj.s og Subst.s svage Bøjning. S. 180. Til Positiven «ond» burde være føjet «slem» («ilde» bruges ogsaa undertiden som Adj.). Det synes at være noget søgt, naar Forf. henregner Subst. som Snes, Par, Dusin til Talordene. Dannelsen af Ordenstallene er henvist til Orddannelseslæren. Man kan dog ligesaa godt tage denne med i Formlæren som Dannelsen af Komparativ og Superlativ. Ved Pron. «den» S. 186 burde ikke staa, at Afhængighedsform mangler; «den» er jo opr. Acc. Forklaringen af «jer» S. 187, Till, er ikke videre tiltalende. De hele Sætninger af Oldn. og 6].ἅ., som citeres S. 188, Till.