Paulys Realencyclopädie, hrsg. von Wissowa. 185 stein (græsk Epigram), Robert (Kunsthistorie), Schwabe (romersk Litteraturhistorie), Stengel (græske Kultusantiquiteter), Toepffer (græsk Historie, Mythologi og Antiquiteter), Wachsmuth (Athens Topographi), Wilcken (Hellenismen) og Udgiveren selv (romersk Mythologi og Litteraturhistorie) — og det er kun Exempler, næsten udelukkende Mænd, hvis Skrifter paa det af dem bearbejdede Omraade er vel kjendte ogsaa mellem vore Philologer, for en Del de for Tiden anførende hver paa sit Gebet. Der hører ikke megen Erfaring til for at indse Vanskelighederne og de uundgaaelige Ubehageligheder ved at besørge Redactionen af et saadant Værk, hvor saa mange Kræfter skal bringes til at gribe ind i hinanden. Det kan nok løbe en koldt ned ad Ryggen, naar Udgiveren i Fortalen ganske koldblodigt taler om at anvende «ein Dutzend Lebensjahre» derpaa; men man maâ jo være glad ved, at der er Folk, der vil maatage sig dette Bryderi. Den første Fare, der truer et saadant Arbejde, er, at det svulmer saaledes op. at det ikke kan tilendebringes i en rimelig Tid eller bliver en Samling udførlige Monographier og uskikket til hurtig Orientering. Det storartet anlagte og overordenlig righoldige franske Lexicon af Daremberg og Saglio kan ikke siges frit for at være strandet paa dette Skær; trods 21 Aars Arbejde er det endnu langtfra færdigt. Det foreliggende Værk antages at kunne sluttes i Løbet af en halv Snes Aar. Den store Mislighed ved den Slags Haandbøger, som skal give et Tværsnit af Videnskabens Resultater paa et bestemt Tidspunkt, at deres Udgivelse er saa langvarig, at meget maa blive forældet, før Værket er sluttet, haaber Udgiveren at raade Bod paa ved af og til at udgive Supplementbind; det er i hvert Fald bedre end de utaalelige og som oftest spildte «Nachträge» til hvert enkelt Bind; de er for dette Bind indskrænkede til 2 smaa Sider. Udgiveren fremhæver selv, at han har stræbt at udstykke Stoffet mere, end Tilfældet var i den gamle Udgave, hvor der forekom saadanne lange Oversigter som «Arma», «Exercitus», «Mythologie», «Navigatio». Sligt vil dog ingen søge i et saadant Værk, og det kan kun billiges, naar Udgiveren har søgt at komme bort derfra. Dog maa en Artikel som «Aberglaube» (65 Spalter) eller «actio» (22 Spalter) siges at være en Rest af det gamle System. Meget mere svarende til Bogens Bestemmelse er en Opløsning i Enkeltheder som den. der er bleven «868» tildel. Ogsaa adskillige af de større, rent fortællende historiske Artikler forekommer mig at være af tvivlsom Berettigelse; det vil man dog hellere læse i et historisk Værk. Langt mere praktisk er den annalistiske Form, som f. Ex. er anvendt paa Hadrian (hvem man for Consequentsens Skyld maa søge mellem de 163 Acli, der opføres). En Hovedvanskelighed er naturligvis Begrænsningen og Valget