- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Tredie bind /
201

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nekrolog. 201 med de til en vis tid samlede kundskaber), men ogsaa stræng i sine fordringer. I sine tidligere aar lagde han hovedvægten paa den grammatiske side af undervisningen; senere traadte den historiske side mere i forgrunden. Der er næppe nogen af hans mange disciple paa hvem hans undervisning helt har undladt at gjöre indtryk, og paa ikke faa har den vist virket ansporende og fremmende; men han hørte ikke til de lærere der vinde a//e deres disciples hengivenhed. Bergs forfattervirksomhed var, ikke blòt naar han behandlede pædagogiske æmner, væsentlig knyttet til hans skolegjerning; de afhandlinger i skoleprogrammer hvis titel synes at vidne herimod (som: «Lidt om Texten i Xenophons Anabasis», «Om Sprogenes Udbredelse og Slægtskab») ere fremgaaede af hans syslen i skolen med et eller andet æmne. Hans förste arbejde, bortset fra den ovenfor omtalte propædeutik, er «Schema til den græske Formlære» (1843). I fortalen omtaler han med taknemmelighed den hjælp han ved et afsnit havde faaet af P. H. Tregder. Aaret efter udgav denne selv en «Græsk Formlære til Skolebrug», hvoraf Berg leverede en meget detailleret anmeldelse i tidskriftet: «For Literatur og Kritik». 1 nogle aar blev nu i enkelte skoler den græske formlære meddelt efter begge disse bøger, enten saaledes at Bergs blev lagt til grund og senere afløstes af Tregders, eller saaledes at begge brugtes samtidigt, fremgangsmaader der formedelst bøgernes afvigelser i flere punkter vare lidet heldige. Paa denne ulempe raadede Berg bod ved (1862) at udvide schemaet til en udførlig græsk formlære, der kunde bruges gjennem hele skolen. Ved udarbejdelsen heraf fik han hjælp af en saa udmærket sprogforsker som K. J. Lyngby, i senere udgaver af andre. Medens altsaa denne bog i tidens løb fik en fyldigere skikkelse, var det omvendte tilfældet med hans græske læsebog for förste aars kursus, der efterhaanden skrumpede stærkt ind, og med den græsk-danske ordbog (1864), -der ganske vist var anlagt efter en for stor plan og i anden udgave blev betydeligt indskrænket. Ogsaa ved disse bøger saavelsom ved de mange andre, han i tidens løb udgav (f. e. græske stiløvelser, udvalg af forskjellige græske taleres og historikeres værker, atlas over den gamle verden), søgte og fandt han hjælp dels hos medlærere eller tidligere disciple, dels hos andre mænd, til hvilke han ikke stod i et saa nært forhold; navnlig blev kommentarerne til forfatterudvalgene undertiden helt besörgede af andre, f. e. de afdøde filologer Fibiger .og Nutzhorn, og hans endnu levende mangeaarige ven, forhenværende overlærer Kielsen. ` Søgte han saaledes fremmed bistand til sine arbejder, var han ogsaa villig til at yde andre sin; han har saaledes hjulpet Madvig ved udgivelsen af den græske ordföjningslære og ydet Dorph støtte ved hans oversættelse af Aristophanes. I midten af fyrrerne stiftede Berg et lille saakaldet Societas Græca, af hvis medlemmer to endnu ere ilivye, dr. Forchhammer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jun 16 16:02:49 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r3/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free