202 O. Siesbye: Nekrolog. og forhenværende kollaborator R. Moøller. Det havde en aldeles privat charakter, idet medlemmerne samledes i deres private bolig og der under Bergs forsæde drøftede æmner af den græske filologi. Det opløstes da dets medlemmer spredtes ad paa forskjellige steder; men Bergs drift til at søge samarbejde med andre gav sig udslag i et foretagende der fik en mere offentlig charakter: stiftelsen af det filologisk-historiske samfund. Efter en forudgaaet indbydelse af Berg, Kjær, Lyngby, og Siesbye samledes endel kandidater og studenter den 10de oktober 1854 paa Borchs collegium, og her stiftedes samfundet. Af de 21 stiftende medlemmer ere endnu 14 ilive, og af dem ere igjen 7 medlemmer. At samfundets virksomhed ikke skulde gaa i en ensidig klassiskfilologisk retning, blev forebygget ved lovenes förste paragraf, hvor det hedder: «Philologien tages i videste Omfang»; det var da Heller ikke at frygte, naar Lyngby var en af stifterne. Heller ikke blev det sat som nødvendig betingelse for optagelse som medlem at være filolog ex professo: et ivrigt og virksomt medlem var saaledes cand. theol. J. L. Jensen; nogle aar var Bergs ungdomsven Rasmus Nielsen medlem. Berg var uafbrudt formand til november 1863 og holdt selv adskillige foredrag; efter at han havde taget sin afsked som rektor og var flyttet tilbage til Kjøbenhavn, indtraadte han igjen i samfundet og indfandt sig af og til ved dets møder. Utvivlsomt har dette samfunds virksomhed været af ikke ringe betydning for ikke faa mennesker — en af Nordens betydeligste videnskabsmænd sendte det for nogle aar siden en «tak for rige minder»; en om ikke intensivere saa dog til videre kredse naaende indflydelse har et andet foretagende haft, til hvilket Bergs navn ligeledes er kħyttet, udgivelsen af «Tidskrift for Philologi og Pædagogik» (1859 fgg.). Han var en af dem der bragte foretagendet istand, han var redaktionens formand for hele förste rækkes vedkommende, samt for de to förste bind af anden række. Selv leverede han ikke mange bidrag, men mellem dem er et, der baade yed indholdets og behandlingens beskaffenhed indtager en fremragende plads, mindeskriftet over Lyngby. Det er jo det samme tidskrift, om end med forandret navn og noget begrænset indholdsomraade, i hvilket disse ord trykkes, saa at en udtalelse om dets betydning ikke her vil være paa rette plads. Efter at have søgt sin afsked paa grund af sin höje alder, ikke formedelst nogen legemlig eller aandelig svækkelse§ brugte Berg hviletiden til fortsat arbejde. Han vedblev at sysle med filologiske æmner, men læste ved siden deraf meget i andre retninger, derimellem endel af S. Kierkegaard, der gjorde et stærkt indtryk paa ham. Det var et til sidste stund arbejdsomt liy der afsluttedes ved hans død. 0. Siesbye.