Peiraen i lliadens anden Sang. Af Chr. Sarauw. Den der vil studere det her behandlede problems historie, vil vistnok i det hele kunne indskrænke sig til at gennemgaa de anskuelser, der ved aarhundredets midte fra fire forskellige sider er fremsatte om sagen. Thi de gamle kritikere har kun lige streifet dets yderpunkter, og de senere undersøgelser synes ikke at have bragt noget nyt af nogen værdi. Spørgsmaalet er siden 1850 næppe kommet sin løsning et skridt nærmere. Og dog har de fire mænd til hvem her sigtes, i det væsenlige fremdraget de afgørende momenter, saaledes at blot en sindig og upartisk afveielse af deres ganske vist høist forskellige anskuelser mod hinanden forlængst kunde have ført til det rigtige resultat. Æren for at have fremkaldt den hele undersøgelse tilkommer Lachmann, der i sine Betrachtungen über die Ilias med sikker kritisk følelse foretog et snit i den overleverede Peiratext, rigtignok uden at naa ind til ondets rødder. Köchly, der først fremsatte sine anskuelser paa filologmødet i Darmstadt 1845, dernæst udførligere i Disputatio de Iliadis B 1—483, 1850 (se Opuscula Academica), forener med det skarpeste blik for overleveringens svagheder en voldsomhed i textbehandlingen, der vel bærer skylden for at hans værdifulde iagttagelser ikke har fundet den anerkendelse de 1 Den anskuelse som her søges bevist, paatrængte sig mig under gennemlæsningen af Köchlys Disputatio ved nytaarstid 1894. Den 8 februar holdt jeg et foredrag derom i filol-hist. samfund. Senere har dr. phil. O. Siesbye vist mig den velvilje at gennemse mit manuskript og meddele mig sine bemærkninger. Nord. tidsskr. f. filol- 3die række. IV. 1