4 Chr. Sarauw: er altsaa ogsaa her forvirret. Og sagen bliver utvivlsom, naar man ser, at 87 ganske aabenbart er bestemt til at følge efter 52, medens 86 kun gentager indholdet af dette vers. Jeg veed ikke hvorledes man bedre skulde begrunde en paastand om uægthed end Lachmann her har gjort; kun kan vi umulig slaa os til ro med en simpel fjernelse af dette’ stykke. Lachmann har ikke forklaret, hvorfor her er interpoleret, endog paa tre steder — thi 143 og 194 maa falde samtidig. Med god grund hævdede K. Ὁ. Müller og Nägelsbach at Raadet er nødvendigt for Peiraens forstaaelse; jeg henviser navnlig til den sidstes udvikling (s. 228), der slutter med de ord: ‘der Dichter, welcher die Prüfung des Heeres erfand, hat auch die βουλὴ γερόντων gedichtet’. Men naar Nägelsbach har bevist at Raadet hører sammen med Peiraen, og naar Lachmann ikke mindre har bevist at det er uægte, saa er den af Köchly udtalte tvivl om ægtheden af selve den overleverede fabel sikkert velbegrundet. I virkeligheden var det en ganske nødvendig konsekvens Köchly drog, da han førte undersøgelsen ind paa det centrale spørgsmaal om Peiramotivets oprindelighed. Til denne undersøgelse maa ogsaa vi gaa, i haab om at finde en fyldestgørende forklaring af hvad der synes underligt nok. Agamemnons tale lyder nu i forkortet gengivelse saaledes: (111—115) Zeus har bedraget mig: han lovede mig at jeg skulde ` indtage byen, men nu vil han at jeg med skam skal i hjem efter at have tilsat meget fólk. (116—118) Saaledes behager det vel Zeus, som alt har nedstyrtet og fremdeles vil nedstyrte mange byers tinder; thi hans magt er den største. (119—129) Thi en skændsel er det, at vi der er saa mange fører en resultatløs kamp mod færre mænd; thi vi er mere end ti gange saa mange (130—133) som Troerne der bor i byen; men deres hjælpetropper hindrer mig i at indtage staden. (134—138) Ni aar er allerede gaaede, og allerede er skibsplankerne raadnede og tovværket mørnet, og vore hustruer og børn sidder der-