12 Chr. Sarauw: σπονδαί τ᾽ ἄκρητοι καὶ δεξιαί, ἧς ἐπέπιϑμεν; 341 êv πυρὶ δὴ βουλαί τε γενοίατο μήδεά T ἀνδρῶν. 340 3, , ε" 3 , 9 3. , 3 , ~ αὕτως γάρ Ó ἐπέεσσ᾽ ἐριδαίνομεν, οὐδέ τι μῆχος εὑρέμεναι δυνάμεσϑα, πολὺν χρόνον ἐνϑάδ᾽ ἐόντες. Vi kan nu forsøge at oversætte de mærkelige ord. ‘I taler virkelig som umyndige børn der ikke har tanker ` for krig! Hvad skal der dog blive af vore aftaler og eder og drikofre og haandslag som vi stolede paa? Paa ilden med raadslagningerne, thi vi strides til ingen nytte med ord, og kan ikke finde nogen udvei, skønt vi har været her saa længe. Men, Agamemnon, fasthold fremdeles! din plan og før Argeierne i kampen og lad dem gaa til grunde, det par stykker, som paa egen haand maatte beslutte at drage hjem, før vi har erfaret om Zeus’s løfte er sandt eller ikké. Thi vist er det at Zeus gav os gunstigt varsel paa udfartsdagen.’ — Hvem er ‘P? Hvem taler som børn? Talt har kun Agamemnon, Thersites og Odysseus. Da nu Nestor i v. 344 vender sig til Agamemnon, og i en ganske anden tone, bliver der kun de to sidste tilbage. Paa disse to synes da ogsaa Nägelsbach (Anm.?* 5. 445) at lade ordene gaa, naar han siger: ‘Æs scheint als ob Köchly nach einer in den Schol. BLV berührten Ansicht das ἀγοράασϑε v. 337 lediglich auf Odysseus beziehe. Dies ist aber nach v. 342 f. entschieden falsch. Nestor meint überhaupt die ganze bisherige Verhandlung einschlüssig des Streites mit Thersites. Woas hilft, sagt er, all das Reden; da wir durch Schwur und Handschlag gebunden sind, so muss gehandelt werden.’ Hvad det nu er for en forhandling, i hvilken Thersitesstriden er indbefattet, veed jeg ikke (sml. Köchly Disp. p. 22); vist er det, at vi kun har Odysseus og Thersites at regne med. Men den tanke at Nestor skulde sammenstille en konge hvis optræden han har al grund til at paaskønne, med den ringeste og hæsligste mand i hæren og lade disse to tale som børn, er dog for urimelig. Ordene ' Det er vistnok det ene rette at tage ἔϑ᾽ ὡς πρίν til participiet, ikke til imperativen; Iliadens første sang lærer os intet om at Agamemnon hidtil har anført i kampe; snarere det modsatte, om man kan lægge vægt paa en vred mands ord.