a “ὦ E i r ΒΡ Ἢ ἈΨΡΒΒΒΒΙΕ ΒΡ ΠΒΒΒΙΒΆΒΕ ἼΡΕΕ Peiraen i Iliadens anden sang. 13 passer slet ikke hverken paa den ene eller paa den anden. — Köchly forklarer paa sin vis: ‘Ulixes cum, quae gravissima sunt, oblitus esset, promissum Graecorum et faustum Jovis omen, recte simul cum Thersita vituperatur a Nestore’ (p. 23), d. v. s. Köchly stryger de vers hvor Odysseus vitterlig har omtalt begge dele, og lader saa Nestor med føie udskælde ham, fordi han har glemt at omtale dem. — Lidt nærmere sandheden kommer maaske Ameis i sin forvirrede note til stedet: ‘Der an die Gesammtheit der Griechen gerichtete Vorwurf bezieht sich nur auf die mit Thersites in der Heimatsehnsucht sympathisierenden, und steigert das von Odysseus 289 Gesagte.’ Det rigtige er at ordene er rettede til folket. Men den del af hæren som har røbet længsel efter hjemmet, er som vi veed hele hæren. Thersites har intet parti, Homer har netop gjort sig al mulig flid for at isolere ham, med ham sympatiserer ingen, han har faaet sine prygl under almindeligt bifald og er færdig, kommer aldeles ikke i betragtning mere. Endelig, hvad skal vi gøre med ἀγοράασϑε Ameis forklarer ikke hvorledes man kan sige ‘I taler som børn’ til folk der ingenting har sagt. Men maaske vi i henvisningen til Odysseus’s ord kan finde en antydning af en forklaring: som det viste sig at Odysseus løi, kan det naturligvis meget vel antages at ogsaa Nestor lyver. Meningen af de fire første vers kan jo kun være denne: I som taler for hjemfart taler barnagtigl og svigter eders krigerpligt; thi ved at drage hjem vilde vi bryde vort løfte til Agamemnon. At 339 har samme mening som 286 er jo dog en selvfølge; om man siger οὔ τοι ἐκτελέουσιν ὑπόσχεσιν. ὥς tE γὰρ παῖδες ἀλλήλοισιν ὀδύρονται oizóvðe γέεσϑαι eller j δὴ παισὶν ἐοικότες ἀγοράασϑε᾽ πῇ δὴ ὅρκια βήσεται ἥμιν; kommer aldeles ud paa eet. Men nu er det jo netop Agamemnon, der har opfordret til hjemfart. Langt fra altsaa at bebreide Odysseus noget, følger Nestor blot dennes exempel og imødegaar forslaget under den form at han dutter folkene det paa. — Men naar han derefter fordømmer raadslagninger — βουλαί τε μήδεά τε er sagt paa lignende maade som μύϑους καὶ μήδεα Γ' 212; da disse βουλαί modsættes ὑσμίνας (345) som Agamemnon skal lede efter sin egen vilje, kan de ikke betegne ‘Beschlüsse und Anschläge gegen