30 Joh. Forchhammer: civili) har han vist hverken afsluttet eller udgivet. Medens Ciceros Lovtale i Brutus gjælder det første Værk, det eneste han dengang kjendte, gjælder Asinius Pollios Dadel hos Sueton (Caesar 56) aabenbart det sidste: «Pollio Asinias parum diligenter parumque integra veritate compositos putat, quum Caesar pleraque, et quae per alios erant gesta, temere crediderit, et quae per se, vel consulto vel etiam memoria lapsus perperam ediderit, existimatque rescripturum et correcturum fuisse». Sueton blander det sammen; men det er utvivlsomt, at Pollios Dadel kun gjælder Borgerkrigens Historie; kun der er der i større Udstrækning Tale om, hvad andre Anførere have udført; kun det Værk kunde Caesar, om han havde levet længere, tænke paa at omskrive og rette. At der ogsaa i Caesars Gallerkrig kunde være sluppet en eller anden Unøjagtighed ind, lader sig naturligvis ikke nægte; men at Caesar derfor et eneste Øjeblik skulde have tænkt paa at omskrive et Værk, som var udgivet og i den Grad havde vundet alles Bifald, er utænkeligt; det kan Asinius hverken have troet eller sagt. Ganske anderledes forholder det sig med Borgerkrigens Historie; det er οἱ Partiindlæg, skrevet under Kampens Hede. Det er Caesar i høj Grad om at gjøre, at retfærdiggjøre det Skridt, der gjorde ham til sit Fædrelands Fjende, og stille sin Forsonlighed i Modsætning til sine Modstanderes Uforsonlighed, sin Mildhed i Modsætning til deres Grusomhed, i det rette Lys. Her kunne vi lettere tro Asinius, at Caesar er traadt den historiske Sandhed for nær. Ogsaa Livius har vist underkastet Caesars Fremstilling af Borgerkrigen en gjennemgaaende Kritik. Ikke for Intet har August kaldt Livius en Pompejaner. Men ogsaa i anden Henseende skiller Borgerkrigens Historie sig fra Gallerkrigenes. Disse ere i alt væsentlig en Skildring af Caesars egne Foretagender. Overalt, hvor der er Fare paa Færde, er han personlig tilstede; skete der noget uventet i hans Fraværelse, kunde han hurtig ile til og paa Stedet erfare Alt af de paagjældende — saaledes efter Overfaldet paa Cottas og Sabinus’ Lejr. Hans Legater, selv Labienus, kommer kun til at spille en ganske underordnet Rolle. Borgerkrigens Skueplads er derimod hele den romerske