A p Ω : Be a L. a μὲ ΔΝ Caesar, Hirtius og Pollio. 31 Verden, fra Gades til Euphrat. Ligesom Caesar maatte betro sine Legater selvstændige Kommandoer, maatte han ogsaa stole paa deres Beretninger. Han paatrykte dem sit Stempel, omsatte dem i sit eget Sprog; men i det enkelte kunde han ikke kontrollere deres Rigtighed. Her kunne vi forstaa Asinius’ Bemærkning, at Caesar blindt hen havde troet, hvad der var udført af andre. Naar han saa føjer til som sin Mening, at Caesar vilde have omskrevet og rettet dem, er ogsaa det mig et Bevis paa, at commentarii de bello civili henlaa uudgivne ved Caesars Død. Men fordi de endnu ikke vare udgivne, kunde de gjerne ligge færdige fra Caesars Haand. Det mener jeg ogsaa gjælder for de to første Bøger, ikke derimod for tredie Bog. I første Bog af Borgerkrigen er det endnu Caesar selv, vi saa godt som uafbrudt beskæftige os med. Vi følge ham paa hans Garibalditog gjennem Italien fra Ariminum til Brundisium (K. 7—29). Efter et kort Besøg i Rom (K. 32. 33) gaa vi med Caesar til Massilia og videre til Spanien, og her forblive vi, indtil Kampen med Afranius og Petreius er til Ende (K. 41—55 og 59—86). Afset fra den korte Indledning (K. 1—6), der mangler Begyndelsen, og hvor Texten er i den sørgeligste Forfatning, indordnes som udfyldende Beretningen om Caesars Foretagender kun et Par Kapitler om Forholdene i og ved Massilia (K. 34—36 og 56—58) og om Legaten C. Fabius’ Operationer i Spanien før Caesars Ankomst (K. 37 —40). : I anden Bog træder Caesar helt tilbage. Kapitlerne 17 —22 fortælle vel, hvorledes Caesar undertvang Hispania ulterior og fik Massilia i sin Magt; men hele Resten af Bogen handler dels om Massilias Belejring (K. 1—16), dels . om Curios ulykkelige Kamp i Afrika (K. 23—44). Lad os foreløbig indskrænke vor Betragtning til disse to Bøger. Det er da klart, at vi har et velordnet Hele, der fra først til sidst bærer Præget af Caesars Haand og Aand. Kun maa vi huske, at Texten er langt usikrere her end i Gallerkrigene. Ogsaa det ville vi lægge Mærke til, at Caesars Fortælling ikke er mindst interessant der, hvor han ikke selv har været med. Ligesom Cottas og Sabinus’ Undergang hører til de bedst skrevne Partier af Gallerkrigen, saaledes