40 Joh. Forchhammer: liam mittit], heisst: quam in Gallia citeriore habuerat. Wer gebraucht aber das Plusquamperfekt in dieser Weise für das Imperfekt — Antwort:. unser alte Bekannte, Asinius Pollio.» (L. synes at have glemt, at Hirtius 24. 3, i det Sted, han selv citerer, har, sagt om den samme Legion og det selvsamme Forhold: quae cum eo fuerat in hibernis.) L. fortsætter: «Jetzt befinden wir uns auf festem Boden (!!) und haben ein offenes Auge für die übrigen sich findenden Anomalien vom hirtianischen Sprachgebrauch. So beginnt c. 23.4: quem quia non arbitrabatur — das einzige guia bei Hirtius im Gall. VIII und bell. Alex.! Dass guia dem Pollio nicht fremd ist, haben wir zu ep. 31. 6 gesehen.» — Det forholder sig ganske rigtigt saaledes, at quía, der staar 3 Gange i Pollios 3 Breve, kun staar dette ene Sted hos Hirtius; men det staar ogsaa kun et Sted 1 B. Afr.” (71. 3), et Sted iB. Hisp. (9. 1) og i Caesars egne Skrifter ogsaa kun et eneste Sted (B. civ. IH. 30.4). Det er interessant at se, hvorledes quia, der hos Plautus næsten er eneraadende, har veget Pladsen for guod; men hvad der deraf kan udledes i Spørgsmaalet Hirtius eller Pollio, er ikke godt at sige. Jeg kunde blive længe ved; men hvad jeg har anført af Landgrafs Bevisførelse, er vist mer end nok for uhildede Læsere. Kun et Punkt vil jeg endnu berøre.‘ Det er ejendommeligt for Forfatteren til B. Afr., at han siger «pabulandi gratia», mens Hirtius siger «pabulandi causa». Nu staar der imidlertid B. G. VIII. 5.2: «tentoriorum tegendorum gratia.» Jeg er enig med Holder og Kraner i, at disse tre Ord er en Rantbemærkning, som urigtig er kommet ind i Texten. | Det er imidlertid tydeligt nok ikke blot lexikalske og grammatikalske Grunde, der have bevæget Landgraf til at tillægge Pollio visse Afsnit af 8de Bog af Gallerkrigen. Støttende sig til Suetons ovenfor citerede Ytring af Asinius Pollio om Caesar, mener L., at Pollio og ingen anden har skrevet ' Citatet har jeg indskudt for Sammenligningens Skyld. ? K. 72.1 staar det ikke i noget Haandskrift. Wölfflin og Miodönski (Lips. 1889) udgiver rigtigt «quod, quotienscunque proelium erat commissum», saaledes som jeg allerede for mange Aar siden har rettet efter Haandskrifternes Spor.