- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Fjerde bind /
41

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Caesar, Hirtius og Pollio. 41 Beretningen i 8de Bog om Atrebateren Commius’ Skjæbne (K. 23. 3—7 samt 47 og 48. 1—9). «Π) 85 offene, wahrheitsliebende Wesen Pollios tritt in dem Schlusssatz deutlich hervor (48. 9), in welchem unumwunden zugestanden wird, dass des Commius Bitte, «ut timori suo concedatur, ne in conspectum veniat cujusquam Romani», deswegen Folge geleistet wurde, weil er nach den früheren Vorfällen in der That vollkommen Grund hatte der römischen Treue nicht allzusehr zu trauen.» — Hvorfor maa Hirtius ikke ogsaa være aaben og sandhedskjærlig? Sagen er den: Labienus, der ved Siden af sin umiskjendelige militære Dygtighed var en raa og grusom Person, havde i Aaret 51 søgt at snigmyrde Atrebateren Commius. Dette omtaler Caesar, der overhoved er meget hensynsfuld i sine Udtalelser om sine Legater, ikke, hvor der i 7de Bog kunde være Anledning dertil. Men da Labienus var gaaet over til Senatspartiet og ved alle Lejligheder viste det bitreste Had mod Caesar og Caesarianerne (B. Civ. IlI. 13. 3; 19.6 0g8; 71. 4; 87. 1), havde Caesar ingen Grund til at spare ham, og-Hirtius kan ikke nægte sig selv den Fornøjelse at fortælle Labienus’ Skjændselsdaad, uagtet den falder i et tidligere Aar. Der var en ganske naturlig Anledning dertil, da Commius’ videre Skjæbne fortælles. Naar Antonius tilgiver Commius, ligger i Motiveringen en bitter Dom om Labienus; men selve Tilgivelsen er ogsaa begrundet af Ønsket om ikke at skabe nye Vanskeligheder i det Øjeblik, da Caesar stod i Begreb med at forlade Gallien. Resultatet af disse Undersøgelser turde da blive følgende: Forfatteren, efter Suetons Vidnesbyrd, som vi ikke have nogen Grund til at forkaste, Hirtius, udarbejdede i den nærmeste Tid efter Caesars Død Slutningen af Gallerkrigens Historie og udgav den, eller rettere sendte den til Balbus med det Brev, som vi endnu have bevaret foran 8de Bog. Med fuld Ret kunde han heri skrive: «Caesaris nostri commentarios rerum gestarum Galliae non cohaerentibus superioribus atque insequentibus ejus scriptis contexui.» 1 alt væsentligt har vi 8de Bog af Caesars Gallerkrig, som Hirtius har skrevet den. Af nogen fremmed Haand — overarbejdende eller afsluttende Værket — findes intet Spor.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jun 16 16:58:21 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r4/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free