Caesar, Hirtius og Pollio. 43 den vi har i denne Del af bellum Alexandrinum, ikke gives. Men fordi han ikke forefandt noget færdigt Manuskript, er det ikke udelukket, at der kunde foreligge enkelte skriftlige Optegnelser af Caesar. Vi kan tænke paa Breve fra Caesar til Vennerne i Rom, og hvorfor ikke paa Optegnelser af forskjellig Art. Naəv der K. 3. 1 staar: «Ipsi homines ingeniosi atque acutissimi, quae a nobis fieri viderant, ea sollertia efficiebant, ut nostri illorum opera imitati viderentur» og K. 19. 6: «Pugnatur a zobis ex ponte et mole; ab illis ex area, quae erat adversus pontem et ex navibus contra molem», tyder det paa et Øjenvidnes Beretning. Nipperdey, der ogsaa antog Hirtius for Forfatter, stødte det i den Grad, at han rettede nobis begge Steder til nostris. Enkelte Skildringer af Kampe, særlig Søkampene ere saa livligt skrevne, at vi godt kunne tænke os, at de mer eller mindre direkte skylde Caesar deres Oprindelse. Hertil kommer, at ogsaa enkelte sproglige Ejendommeligheder i dette Afsnit røbe en anden Forfatter end Hirtius. Denne bruger i 8de Bog af B. G. aldrig postquam eller posteaquam, heller ikke i hele den øvrige Del af b. Alex. Kun i dette første Afsnit finde vi posteaquam K. 12. 2 (oftere hos Caesar) og postquam K. 14. 1: 90.5.5: 51. ΕΣ det et Tilfælde, er det ganske vistraf de mærkelige. Mig forekommer det imidlertid højst sandsynligt, at der endnu har foreligget spredte Optegnelser af Caesars Haand til det første Afsnit K. 1—25 (neppe til Slutringen 26—33). Men jeg tør ikke følge Landgraf, der i det enkelte mener at kunde sondre tre Hænder, Caesars, Hirtius’ — og Pollios, ofte i det samme Kapitel. For ham bliver Bellum Alexandrinum et rent Mosaikarbejde. Som Exempel paa L.'s kritiske Behandling vil jeg anføre hans Sønderlemmelse af det 11te Kapitel. — «Kap. 11 zeigt in 8 1 und 2 die angefangene Schilderung eines Seetreffens noch aus Caesars Feder, § 3 und 4 gibt Hirtius das Resultat desselben. Die Folgen desselben fügt Pollio § 5 und 6 bei». Pollios Forfatterskab til de to sidste Paragraffer støtter sig kun paa Udtrykket «quod nisi nox proelium diremisset»,. (eine) «bei Pollio häufige Redeform». Derimod faa vi den overraskende Underretning, at i § 4 («Capta est una hostium quadriremis,