44. Joh. Forchhammer: depressa est altera, duae omnibus epibatis nudatae; magna praeterea multitudo in reliquis navibus propugnatorum est interfecta), der jo er hirtiansk, findes et pollionisk Udtryk. At Paragraffen i sin Helhed er af Hirtius, kan Landgraf se af Ordstillingen: «magna multitudo in reliquis navibus pro-, pugnatorum»; men det ene Led «duae omnibus epibatis nudatae» forraader sig for L. som pollionisk Tilføjelse ved Brugen af Ordet epibata i Stedet for classiarius (som Hirtius siger i12. 1), smig. B. Afr. 20. 1,162.01; 63.4) bis. Det forholder sig rigtigt, at epibata kun forekommer dette ene Sted hos Hirtius (og slet ikke hos Caesar); i B. Afr. staar det de tre Steder i Modsætning til remiges, saa at remiges epibataeque danner hele Skibsbesætningen; det fjerde Sted staar omnes epibatae vistnok lig med omnes remiges epibataeque. Hos Hirtius (11. 4) kan Betydningen af omnes epibatae være noget tvivlsomt, snarest betegner det vel kun alle, der var oven Dække; derimod betegner c/assiarii (12. 1) netop ikke det, som epibatae betegner i B. Afr., men i Modsætning til propugnatores (der nærmest er epibatae) de egentlige Søfolk, derunder vel ogsaa remiges indbefattede. Landgraf afslutter sine Betragtninger over det 11te Kapitel med de Ord: <Trüge jedes Kapitel so deutlich die Eigentümlichkeiten seiner Verfasser an der Stirn, so wäre die Entund Unterscheidung der Autorschaft in den einzelnen Teilen eine leichte.»(!) I Modsætning hertil vil jeg sige: naar L. kan tfaa saa lidt ud af dette Kapitel, som for ham staar instar omnium, ville mine Læsere vel undskylde, at jeg ikke fremdrager flere Enkeltheder af L.'s Bevisførelse, men som min . Anskuelse fremsætter den Paastand, at der i det første Afsnit af Bellum Alex. rok findes Spor af fremmede Hænder, maaske af Caesars egen Haand, men at Hirtius efter fattig Evne har søgt at samarbejde det højst mangelfulde Stof, han „forefandt, til et Hele, og at det foreligger i den tarvelige Tilstand, hvori han bragte det. Hvis den «aabne og sandhedskjærlige Pollio» havde lagt sidste Haand paa Værket — saavel Slutningen af bellum civile som bellum Alexandrinum —, vilde da han, der efter L.’s Mening indflettede Afsnittet om Atrebateren Commius i 8de Bog, ikke have fundet Anledning til at tilføje