46 Joh. Forchhammer: zuverlässigen Bericht zu verschaffen». — Hirtius vilde sandelig være ilde stedt, hvis han skulde begynde med at samle Materialet til Værket sammen fra alle Verdens Egne. Lad os til Overflødighed huske, hvor kort Tid der Iaa mellem Caesars og Hirtius’ Død. — «An wen anders sollte er sich mit einer , solchen Bitte wenden, als an den Mann, der zur Zeit der Abfassung des Kommenters — also im Sommer 44 — an der Spitze der Verwaltung jener Provinz stand — an C. Asinius Pollio, seinen Freund und Parteigenossen?» — Hvoraf ved L., at Hirtius og Pollio vare Venner? Var det ikke naturligere at søge Oplysninger om Begivenheder fra Aarene 48 og 47 hos Mænd, der havde været i Spanien dengang, end hos en Mand, der først kom dertil efter de nævnte Begivenheder, og som sandelig i det Øjeblik — efter Caesars Død, da Alt tegnede til en ny Borgerkrig, hvor Pollio efter sin Stilling ikke kunde være neutral — havde ganske andre Ting at tænke paa? Nej, her som andetsteds maa der have forligget Hirtius et ret fyldigt Materiale af Indberetninger — blandt andre ogsaa af Trebonius, den samme, som formentlig tidligere var Caesars Hjemmelsmand ved Fortællingen om Massilias Belejring. Trebonius blev over Hals og Hoved (subito missus, Cic. ad fam. XV. 21. 2) sendt til Spanien for at afløse Cassius, da Røret derovre var paa sit Højeste; jeg kunde tænke mig, at Trebonius havde faaet Ordre til at indgive en fuldstændig Indberetning til Caesar om alt, hvad der var passeret, ogsaa før hans Ankomst. Det er naturligvis kun en Formodning; men jeg tør dog dristig stille min Hypothese — Indberetning fra alle paagjældende, deriblandt _ særlig fra Trebonius — mod Landgrafs. — «Wenn also auch Hirtius noch Zeit fand, den Bericht des Asinius im einzelnen für seine Zwecke zuzurichten, hier ein Kapitel zu kürzen, dort einen Ausdruck zu ändern, so ist doch dadurch das pollionische Gepräge des Ganzen nur sehr wenig verwischt worden, ja gerade diese Partie gehört zu den besten und am anschaulichsten geschriebenen der Supplemente, zu jenen, welchen Nipperdey eine an Caesar erinnernde a/acritas und facilitas zuschreibt». — Ganske rigtigt: dette Afsnit hører til de bedst skrevne i hele Værket og gjør ikke Indtryk af at være ængstelig sammenpillet af forskjellige Meddelelser; men