90 C. J.: Anm. af Plautus, rec. Goetz et Schoell. T. Macci Plauti comoediae ex recensione Georgii Goetz et Friderici Schoell. Fasc. I—IV, 1892—1895. Lipsiae, Teubner. En let tilgængelig ny Textudgave af Plautus var et Savn, som her vil blive udfyldt. Smaa Hæfter med tre Komedier i ' hvert og desuden Salg af de enkelte Komedier til meget billig Pris vil skaffe denne Udgave stor Udbredelse og være til Nytte ogsaa ved Skoleundervisningen. Udgiverne have som bekendt nylig afsluttet en kritisk. Udgave af Plautus, som tillige skulde være en Bearbejdelse af Ritschl’s paabegyndte store Udgave. Det i filologisk Henseende interessanteste ved den foreliggende Textudgave er, at den i Virkeligheden ganske bryder med den Ritschl’ske Textbehandling; det synes at være blevet Udgiverne klart, alt medens den kritiske Udgave skred fremad støttet paa omhyggelige Haandskriftundersøgelser, at man tabte al Sikkerhed ved vilkaarligt at forlade Haandskriftgrundlaget, og at en forstandig Kritik maatte nøjes med at give, hvad der foreligger i vore bedste Haandskrifter. Ritschl’s store Tanke, at det skulde lykkes at gengive Plautus hans Tidsalders Sprogform helt ud, var ganske naturligt opstaaet paa en Tid, hvor Studiet af det ældre latinske Sprog havde taget stort Opsving, og hos en Mand, der selv var blandt de bedste Repræsentanter for disse Studier og navnlig var saa fortrolig med de ældre latinske Indskrifter. De mange metriske Uregelmæssigheder skulde hjælpe til at vise, hvor de ældre Sprogformer vare’ forvanskede, og hvilken Vej man skulde gaa for at reconstruere disse Former, Men det fra andre Sider overleverede Sprogmateriale var for lille, til at man kunde bevæge sig med Sikkerhed paa denne Vej, og Ritschl forfaldt tillige til at stille Vers om og hele Scener for at «forbedre» Stykkernes Composition, Det var mod denne Behandling af den overleverede Text, at Madvig nedlagde en kraftig Protest (Adversaria crit. II, S. 4), hvori han betegnede den som en temeritas og artis criticae perturbatio, hvilket Ritschl tog ham yderst ilde op. I Forordet til den foreliggende Textudgave bemærkes, at man vistnok med Undren ja endog med Spot (cum irrisione) vil opdage, at Udgiverne har fulgt en Fremgangsmaade, der er vidt forskellig (longe diversam) fra den af Fleckeisen og Udgiverne i deres Bearbejdelse af Ritschl’s Værk benyttede. Hertil knyttes nogle undskyldende Ord om Udgavernes forskellige Formaal. Men Hovedsagen er, at vi faa en ædrueligere Textbehandling efter omtrent de samme Anskuelser, som har ligget til Grund ved Ussings Udgave og som stemme med Madvigs Opfattelse af Kritikens Fordringer i dette Tilfælde. Ligesom i Ussings Udgave meddeles under Texten de vigtigste Haandskriftlæsemaader. Til Hjælp ved Oplæsningen findes de