“ 122 P. Petersen: Anm. af måde, i den reichenauske broderskabsbog! og endnu 1902. Sandsynligvis er dog dette og andet deslige med vilje opsat til slutningen af værket. Dette, — hvis værd betydelig forøges ved Magn. Petersens ypperlige tegninger, og hvis typografiske udstyr gör Thieles trykkeri megen ære, — vil udgöre 4 bind, hvert på omtr. 50 ' ark, af hvilke det første foruden det nu udkomne vil indeholde en 2Ămindelig indledning, det andet alle «egenlige runestene» i Jyýlland og på øerne undtagen Bornholm, det tredje dem fra Born- “holm og Skåne, det fjærde «runeligstene», døbefonte og andre kirkelige genstande med runer samt en ordsamling. Af omslaget ses, at undersøgelserne er foretagne med understøttelse af oldskriftselskabet og kultusministeriet, udgivelsen bekostet af Carlsbergfondet. Under vore små forhold kan et videnskabeligt arbejde som det foreliggende, hvor klar, letfattelig og livlig end fremstillingen er, og hvor folkeligt end selve æmnet alt længe har været, heller ikke let tænkes fremmet og fremkommet uden ved sådanne tilstød af ydre drivkraft; men dermed ophører det ikke at være en pligt — jeg vilde hellere sige: en national æressag — for den mere oplyste og bedre stillede del af almenheden at vise forfatteren sin påskönnelse — ved at købe bogen. F. Dyrlund. Adolf Furtwängler, Meisterwerke der griechischen Plastik. Kunstgeschichtliche Untersuchungen. Mit 140 Textbildern und 32 Lichtdrucktafeln in Mappe. Leipzig—Berlin 1893, Giesecke und Dewrient. XII - 767 5. Forfatteren gaar vd fra den Antagelse, at de Kunsthistorikere, som behandle den græske Plastik, i alt for ringe Grad kende og benytte de Kunstværker, som ere bevarede, skønt Muligheden deraf nu er givet ved de Midler til nøjagtig Gengivelse, som staa til Raadighed. Formaalet med Værket er at vindë et nyt og fast Grundlag for den græske Plastiks Historie ved en nøj- ' Side 257 i Pipers udgave 1884 (hører til Monum. histor. German.); findes ikke i gengivelsen efter en höjst ufuldkommen afskrift i Antikvarisk tidsskrift 1843—45 5. 73 ff. ? «Aughuty sun» se Arb. for nord. oldk. og hist. 1885 s. 311 anm. 21, hvor jeg har overset de runiske former. øg blev åndende ved at drages over på forleddet, og derved muliggjordes yderligere sammendragning.