Den Amyklæiske Apollos Throne. 149 wängler mener, «et Idol af kolossale Proportioner». En saadan Kolos vilde ikke kunne bæres af Stolesædet og kunde altsaa ikke staa der. Den amyklæiske Kolos kræver et anderledes solid Fundament. Furtwängler har ogsaa indset dette; han lader Kolossen efter Pausanias’ Ord staa paa Altret; men Altret og Sædet bliver ham eet, og Thronen bygges ikke udenom Altret, men bygges sammen med det. Thronens Bagside er ogsaa Altrets; den har samme Bredde som Altret, men udvider sig betydelig til begge Sider. Allerede herved fjerner man sig fra Begrebet om en Throne; en ϑοόνος eller Lænestol er bestemt til een Person, i det Høieste til to nær sammenhørende Guddomme som Hades og Persephone, Demeter og Kora; den af Furtwängler konstruerede bliver en Sofa eller κλίνη. Men, vil man maaske sige, dette taler netop til Fordel for denne Restauration; thi Pausanias siger jo, at der var flere Sæder. I Begyndelsen af Kap. 19 læse vi: Τοῦ ϑοόνου δὲ, j καϑίζοιτο ἂν 6 ϑεός, οὐ διὰ παντὸς κατὰ τοῦτο συνεχοῦς ὄντος ἀλλὰ καϑέδρας παρεχομένου πλείονας, παρὰ δὲ καϑέδραν ἕκάστην ὑπολειπομένης εὐρυχωρίας τὸ μέσον ἐστὶν εὐρυχωρὲς μάλιστα, καὶ τὸ ἄγαλμα ἐνταῦϑα ἐνέστηκεν. «Den Del af Thronen, hvor Guden skulde sidde (hvis han ellers kunde sidde, altsaa Sædet), danner ikke en hel uafbrudt Flade, men afgiver flere Sæder, og ved hvert Sæde er der en aaben Vidde, men den midterste er den største, og i den staar Guden». Hensigten med disse Sæder er uden Tvivl rigtig forklaret af Furtwängler S. 705. Paa de høie Festdage bleve ogsaa andre Guders Billeder førte i Procession hen til den Amyklæiske Gud. De vare hans Gjæster og deltoge med ham i de ydede Ofringer (ϑεοξένια eller ϑεοδαίσια. Det var selvfølgelig mindre Bil. leder, og de til dem bestemte Pladser vare mindre. Hvorledes have vi nu at tænke os disse Pladser eller καϑέδραι Quatremère de Quincy tænker sig forskjellige Muligheder og optegner dem PI. VI. Det kunde enten være smaa Lænestole, der bleve satte paa Sædet, eller det kunde være Udskjæringer i dette af samme Art som den store Udskjæring, hvori Apollo stod. Det Sidste er aabenbart det Sandsynligste, thi Pausanias gjør ingensomhelst Forskjel paa dem. Men deraf følger ikke, at de alle, to eller tre paa hver Side, skulde være anbragte i den samme rette Linie, som (Quatremère