- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Fjerde bind /
148

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148 J. L. Ussing: det er virkelig ikke af dette Hensyn, at Furtwängler antager, at man har afskaaret Forsiden, men dels fordi de fundne Murlevninger syntes ham at anbéfale dette, dels og fornemmelig fordi det krævedes af den af ham projekterede Restauration. Men en saadan Afskjæring er aldeles uantagelig. Et Alter er en urørlig Helligdom, og Grækerne begik ikke den Helligbrøde af dekorative Hensyn at beskjære det. Altret har upaatvivlelig været firkantet, som man ogsaa ledes til at slutte af de derpaa anbragte Billedrækker. Disse vare nemlig efter Pausanias Kap. 19, 3 fire: 1) Semele, der indføres i Olympen af sin Søn Dionysos; Iris gaar i Spidsen af Toget; efter hende Amphitrite og Posidon, Zeus og Hermes, og bagest, efter Semele, hendes Søster Ino. 2) Hyakinthös og hans Søster Periböa indføres i Olympen af Artemis, Athene og Aphrodite, ledsagede af Horaerne og Mörerne og af selve Underverdenens Guder, Pluto og Kora og Demeter. 3) Herakles indføres i Olympen af Athene og andre Guder. 4) Thestios’ 3 Døttre, Leda, Althæa og Hypermnestra, Muserne og Horaerne. Det er aldeles ubeføiet, naar Furtwängler S. 700 vil reducere det til 3 Rækker, og i Forbindelse dermed stryger de paa det sidste Sted nævnte Horaer som uægte. Men hvilken Form man end antager at Altret eller Graven har havt, synes der ikke at være nogen Sandsynlighed for at de af Tsuntas fundne Murlevninger have hørt dertil. En Grav har han ikke fundet, og hvad der er fundet, har ingen Lighed med det Fundament, der krævedes. Med Hensyn til selve Opstillingen af Gudebilledet har Furtwängler efter Stephanis tidligere udtalte Tanke ment at kunne benytte nogle Mønter fra Aenos i Thrakien (se Müller-Wieseler, Denkmälér II Nr. 298), hvor man ser en Herme opstillet paa Sædet af en Lænestol. Vi kunne give Furtwängler Ret i at en Stol er til at sidde paa, og «det Vè&æsentlige ved en Stol er Sædet», og vi finde det, om ikke just smagfuldt, saa dog naturligt, naar man i etruskiske Grave satte Kanobosvasen med den Afdødes Aske op paa Sædet af en Stol, som om han skulde throne der. Vi kunne ogsaa forstaa, at Ænierne efter samme Tankegang satte et gammelt, maaske himmelfaldent, Billede op paa en Thronstol; men det har naturligvis været et lille Træbillede, og ikke som Furt-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jun 16 16:58:21 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r4/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free