Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 J. L. Heiberg:
35 c staar πείϑειν ved Siden af διδάσκειν i Betydningen
overbevise, og efter hele Sammenhængen falder der den aller
største Vægt netop paa denne Betydning (overbevise ved Grunde)
i Modsætning til Overtalelse og Besnakken. Det er derfor højst
paafaldende, at Platon faa Linier senere (35 d εἶ πείϑοιμι ὑμᾶς.
καὶ τῷ δεῖσϑαι βιαζοίμην) bruger samme Ord i den anden
Betydning (overtale, besnakke). At begge de saa forskjellige
Begreber kan rummes i samme Ord, er ikke mere forunderligt, end
at paa Dansk «at tro» kan bruges baade om den stærkeste
Overbevisning óg om en løs Formodning. Men en moderne Forfatter
vilde omhyggeligt vogte sig for at bringe to saa modstridende
Betydninger af samme Ord i for nær Berøring med hinanden.
Naar Platon her har gjort det, er det et Exempel paa den langt
større Friskhed og Frihed, hvormed den ældre græske Litteratur
behandler Skriftsproget; forsaavidt den ikke har ladet sig snøre
ind af Gorgias’ Rhetorik, som Platon baade i Theori og Praxis
bekæmper saa energisk, staar den i Virkeligheden trods al «Stil»
Talesproget langt nærmere, end det moderne Bogsprog gjør. En
lignende stilistisk Uforsigtighed begaar Platon i Phaid. 76 ¢,
naar han midt i Udviklingen af åváuvýoiç-Theorien, efter hvilken
al μάϑησις er ἀνάμνησις, siger ἀναμιμνήσκονται ἄρα ἅ MOTE
ἔμαϑον og saaledes synes at omstyrte hele Theorien ved at
antage en μάϑησις forud for ἀνάμνησις. 1 Virkeligheden har han
naturligvis blot anvendt ἔμαϑον i den gængse Betydning «erfare,
vide» uden at tænke paa den specielle Betydning, hvori han hidtil
har brugt det. Det hele Spørgsmaal fortjente i høj Grad en
Behandling og er ogsaa af Vigtighed for den philologiske Kritik, fordi
den er tilbøjelig til ud fra moderne Forestillinger at fjerne meget
af den Slags Ujævnheder ved et Snit med Coniecturens Kniv,
som sidder den saa løst i Skeden og mangen Gang drages mod
uskyldige Smaafriheder. Hvor mange Tragikersteder har man
ikke stræbt efter Livet (en Del Materiale og Henvisninger til
Litteratur hos L. von Sybel, De repetitionibus νου ον μαι in
fabulis Euripideis, Bonn 1868) i den Overtro, at de gamle har
delt den pedantiske moderne Sky for at gjentage samme Ord med
kort Mellemrum! De har ikke blot tilladt sig Gjentagelser af
samme Ord og Ordstammer (se herom en meget lærerig
Afhandling af Lehrs De Aristarchi studiis Homericis? S. 454 ff.), men
ogsaa Sammenstillinger af ganske eller tildels enslydende Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Jun 16 16:58:21 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r4/0168.html