Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Exegetiske Smaabemærkninger. 161
XXV, 10 εἰ δ᾽ ἐπανοοϑώσασϑαι ταῦτ᾽ ἔτι καὶ νῦν οἴεσϑε χοῆναι,
prooem. 38 ἐξὸν ἐκ τῶν παρόντων ἔτι καὶ νῦν ἐπανορϑώσασϑαι;
ΡΟΝ, 20,5. V, 49, 9 ΧΕ, :11; 7.
Med φάσκοντά γε δή 45 ἃ sml. Demosth. prooem. 49:
ὥσπερ ἐστὶ προσῆκον, φάσκοντάς γε μηδένων ἀπολείπεσιϑαι TO
σωφρονεῖν; Plat. Phaid. 98 ἃ.
I det betænkelige Sted 45 e ligger Vanskeligheden nærmest
i Constructionen af διαπεφευγέναι uas. Derimod synes ὥσπερ
κατάγελως τῆς πράξεως mig faldt forstaaeligt, naar man blot
ikke identificerer πρᾶξις 08 πρᾶγμα, men oversætter de anførte
Ord: en ren Parodi paa al fornuftig Fremgangsmaade. For
denne Betydning af πρᾶξις anfører Pape et Par Steder af Polyb;
der kan tilføjes Polyb IV, 77, 3; XXI, 5, 7 (begge Steder i
Forbindelse med τόλμα); XXII, 12, 11 (πρᾶξιν ἔχων νεανικήν);
Diodor XX, 16: ὧν ἄνανδρος (sml. ἀνανδρίᾳ hos Platon) τῇ
φύσει καὶ τῆς τἀδελφοῦ τόλμης καὶ πράξεως ἐναντίαν ἔχων
διάeow. Det bliver saa muligt at underforstaa τὴν πρᾶξιν som
Subject til διαπεφευγέναι (at al Handlekraft synes veget fra os,
at vi ganske synes at have tabt Hovedet). At Kriton kan
betegne Undladelsen af Sokrates’ ulovlige Befrielse som en colossal
Dumhed, stemmer med hans Ytring om Sykophanterne 45 a;
man behøvede jo ikke αὖ være Sykophant for at anklage dem,
der havde befordret Sokrates’ Undvigelse. Det er netop disse
Kritons forvirrede Begreber om Retfærdighed, som Sokrates 48 c
sammenstiller med sine Dommeres, og som han før sin Død gjerne
vil have berigtigede (46 d, 48 d—e). :
ἃ ἄν τις ὁμολογήσῃ τῷ δίκαια ὄντα 49 e minder vistnok
med Villie om en iuridisk Vending fra Lovsproget; se Demosth.
LVI, 2: τοῖς νόμοις τοῖς ὑμετέροις, ot κελεύουσιν, ὅσα ἄν τις
ἑκὼν ἕτερος ἑτέρῳ ὁμολογήσῃ, κύρια εἶναι.
Med Bemærkningen om Sønnens Ret overfor Faderen og
Slavens overfor Herren 50 e er det godt at sammenligne den
udførlige Udvikling i Aristoteles’ Magna moralia I, 34 og II, 11
(1194P 10: τῷ δὲ υἱῷ πρὸς πατέρα καὶ οἰκέτῃ πρὸς δεσπότην
οὐκ ἂν δόξειεν εἶναι δίκαιον οὐϑέν).
ἐάν τε εἷς πόλεμον ἄγῃ 51 b, som indleder en ny selvstændig
Sætning efter ἐάν τε τύπτεσϑαι dáv τε δεῖσϑαι (sc. κελεύῃ), staar
ganske ligesaa hos Aristoteles, Ethica Nicom. IV, 7 S. 1123"
10: ó δ᾽ ἐλαττόνων ἢ ἄξιος μικρόψυχος, ἐάν τε μεγάλων ἐάν
Nord. tidsskr. f. filol. 3die række. IV. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Jun 16 16:58:21 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r4/0171.html