176 Joh. Forchhammer: Anm. af bestræbelser for ikke at levere andet end rene mesterværker kun kommer til at præstere meget lidt til gavn for deres medmennesker. Skriftets udgivelse er bekostet af Scottish Text Society, der på en værdig måde konkurrerer med det engelske søsterselskab; årsbidraget er en guinea, og man har anmodet mig om at meddele, at indmeldelser for de nordiske riger modtages af Skandinavisk antikvariat, Gotersgade 49, København. Otto Jespersen. Benedicti regula monachorum. Rec. Ædu. Woelfflin. par 1895, Teubner. XV - 88 pp. De Regler, Benedikt (født c. 480, død c. 540) gav for sine Munke, har efter deres Indhold nærmest Interesse fra et kirkehistorisk og kulturhistorisk Standpunkt, men fra Formens Side faa de Betydning for Sprogmanden ved at vise, hvorledes det latinske Sprog i Begyndelsen af det sjette Aarhundrede lød i en Mands Mund, der selv ikke var lærd og skrev for ulærde Munke. Det er Wölfflins Fortjeneste at have givet os Munkereglerne i en Tekst, saaledes som den er os overleveret i de ældste Haandskrifter, der gaa tilbage — vel ikke til Benedikts egen Tid — men dog til det ottende, et enkelt maaske til det syvende Aarhundrede. Til Sammenligning’ med Wöüölfflins Tekst har jeg benyttet en Udgave «ex vetustissimis membranis in sacro monasterio montis Casini asservatis, exemplata juxta lectionem D. Pauli de Ferrariis, Casinensis. Typis montis Casini. 1872.» Hvor stor Forskellen mellem de to Udgaver paa sine Steder er, vil fremgaa af et Par Linier af det 1106 Kap., som hos W. lyder: «Post quibus lectiònibus sequantur ex ordine alii sex psalmi cum _ antefanas sicut anteriores et versum.» Hos F. hedder det: «Post quas lectiones sequantur ex ordine alii sex Psalmi cum Antiphonis, sicut arteriores, et versus.» Forskellen er i Øjne faldende. I Sitzungsberichte der philos.-philol. und der hist. Classe der k. bayer. Akad. d. Wiss. 1895. H. 3. har Wiďölfflin trykt et interessant Foredrag: «Benedict von Nursia und seine Mönchsregel», hvori han giver nærmere Oplysninger om Benedikts regula baade fra Indholdets og Formens Side. Benedikt kom som Dreng fra Nursia til Rom for at faa den bedste Undervisning, Datiden kunde byde; men allerede 14 Aar gammel forlod han Byen for at blive Eneboer. Det var vel ikke meget, han da havde faaet lært; Græsk har han neppe kunnet. Ordet antiphona bruger han altid i Formen antefana,