Bartholomaes Aspiratlov. 31 en mindre oprindelig Form (sml. mine Bemærkninger om Gruppen -kšr- IF V ΤῸ f.) og t. mengen, hvis Sammenhæng med misceo dog benægtes af Kluge, Et. Wtb., der foretrækker den af Bugge i Curtius’ Studien IV 336 foreslåede Etymologi (til lit. minkau 0. s. v.). Men iøvrigt er det med Henblik på Brugmann Grundriss I 348 ikke absolut afskrækkende at skulle antage de to Rodformer mik 0g mig ved Siden af hinanden. Wackernagels Tydning af μίσγω er så kunstlet, at man sikkert ikke kan tænke på at anerkende den. Man må fastholde, at μίσγω hører til lat. misceo skr. mekšáyati o. s. v. Men μίσγω er da det eneste Eksempel på en Overgang fra y -+ ox til oy; de Tilfælde, som Walde KZ xxxıy 523 f. anfører, beror på dels usikre dels usandsynlige Etymologier. Jeg tror dog ikke, at der er Grund til at tvivle om den antydede Overgang — Modbeviser findes ikke — eller til med Brugmann at antage, at μίσγω er trådt istedenfor et oprindeligere *uíoz@ ved Indfiydelse fra ἐμίγην og lignende Former. Overgangen y + ox > oy vinder nemlig i Sandsynlighed ved en Iagttagelse, som jeg har fremsat IF V 84 f. Jeg har dér gjort gældende, at den græske Trehed é, x7 0g z0 svarende til skr. /Æś beror på, at é er g +s, χτ og χϑ derimod Æ + 5 og gh -+ 8. ἄξων lat. azis 0. s. v. har man afledet af ἄγω; identisk dermed er oprindelig Ordet for ‚Skulder‘ : lat. a/a, axilla ο. 8. ν.; sml. oldengelsk ócusta. ἀξίνη har g++ s ifølge got. aqizi. τέκτῶν skr. tákśā hører til τίκτω, τέκος og indeholder altså Æ + s. χϑών skr. Plur. Æśāmas har għ + s ifølge Sideformerne χαμαί 0.8. v. Virkelige Modeksempler gives ikke. Om ὄψομαι, ἀλέξω, μεταξύ, ἑξείης, λείψανον (Nydannelser), δεξιός (yngre Lydlov) har jeg talt på det anførte Sted; ὀξίνα lat. occa havde oprindelig intet s og har kun faaet det ved folkeetymologisk Tilslutning til ὀξύς; τόξον har intet at gøre med osl. tesati ‚hugge‘ lat. texo ‚væver‘ gr. τέκτων; «det tilhuggede, det lavede» vilde være en besynderlig Betegnelse for ‚Bue‘; δόξα er “ðóxītía (Brugmann Grundriss I 362). Man har for sådanne Tilfælde som τέκτων opstillet den Formodning, at Grundsproget her havde en fra s forskellig Spirant. Men dette er en intetsigende Hypothese, da ellers intet peger i en sådan Retning; med nüöjagtig samme Ret kunde man i ethvertsomhelst Tilfælde, hvor man i Öjeblikket ikke kan forklare en given Lydudvikling, ty til det bekvemme Middel at tilskrive Grundsproget nye Lyd. Man har også i et Par Tilfælde villet genfinde det græske τ i andre Sprogklasser; således