30 Holger Pedersen: ikke fuldstændig identisk; det nordiske og det græske Ord er kun Paralleldannelser. Ligeså lidt beviser νύξ, γυκτός ved Siden af παννύχιος 0. 8. V., thi disse græske Former med y anses med Rette for Nydannelser. — Noget sikkert Eksempel på, at Media asp. + ὁ i Græsk optræder som en aspireret Gruppe, kan man næppe anføre; men dette er ikke overraskende. Grupper af Eksplosivlyd i Grundsproget er hidtil næsten udelukkende påvist i sådanne Tilfælde, hvor den ene af Lydene tilhørte et Suffiks, eller hvor en Vokal var bortfalden. Og kun de Tilfælde, som for Sprogbevidstheden var etymologisk uklare, kunde undgå analogisk Omdannelse; men disse Tilfælde vil ret ofte være uklare også for Nutidens Sprogforsker. Således betænker jeg mig ikke på at anse den ariske Behandling af de omtalte Grupper for den regelmæssige Fortsættelse af Grundsprogets Forhold. Dog behøver man ikke at ansætte ievr. bdh, bzh 0. s. v.; man kan også ansætte δίῃ, bsk; thi der er ikke noget i Vejen for at udtale en stemt Eksplosiv foran en stemmeløs Eksplosiv eller et stemmeløst s. Foruden Forholdet φῳϑείρω : κτάομαι findes der på Græsk også andre Spor af den samme Aspiratlov, som gælder i Arisk. Se herom Fick Vgl. Wtb. I ^ 345, Wackernagel KZ xxxııı 39 f., Walde KZ xxxıv 483 f. I Lighed med skr. jagdħá-s, Participium til jaksiti ‚spiser‘, en redupliceret Dannelse til Roden i a-għasat ,spiste‘, hvor -gdh- er opstået af -gzdh- af gh + 8 + τ, har man på Græsk πάσχω af ὅπαϑ-σκω sml. πένϑος, πέπονϑα; αἶσχος af *aig“h-skos til got. aiwiski; λέσχη til λέχος 0. s. v. sml. oht. irliskŰku slukkes‘, hvis Brugmann Grundriss II 1036 har Ret i, at det oprindelig betød ,lægger mig`; γλίσχοος af ἔγλιχ-σκ-ρος til γλίχομαι. Men fra dette Udgangspunkt føres vi videre. Fick lader nemlig μίσγω være opstået af ἔμιψγ-σκω. Hvis dette er rigtigt, ledes vi til den Anskuelse, at en Gruppe af Media + s er bleven behandlet på en Måde, der er analog med Behandlingen af Media aspirata - s. Wackernagel søger at forklare μίσγω på en anden Måde; det skal være opstået af *mi-mzgō og høre til lat. mergo (af *mezgō) 0. s. v. Herfra skal y være trængt ind i de virkelig til lat. mrsceo 0. 8. V. hørende Former (ξμίγην) istedenfor det oprindelige x. Hertil er at bemærke, at vi ikke har nogen Overflod af Beviser på, at Roden i misceo virkelig oprindelig havde Æ; sl. mēsiti, lit. maiszýti kan indeholde den med s (skr. mekśdáyati) eller εκ udvidede Form. Tilbage bliver da skr. mi¢rd-s, der muligvis kunde være