Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. E. Hylén: Anm. af Cauer, Grundfragen der Homerkritik. 69
steder, dog også kan kaldes kulturfremmende, ikke at tale om
den imponerende buddhistiske kunst.
Forfatteren synes at nære en vis forkærlighed for almindelige
vuer. Ét af dem i det mindste er imidlertid meget mislykket,
nemlig det, som han giver på s. 2 af de indiske religioner, hvilket
stammer fra, at han har ladet sig dupere af höjst unöjagtige fjerde-
eller femtehåndskilder, som for længst ere forældede. Dette hører
imidlertid til de ting, som forfatteren nu selv forkaster, og jeg
skal derfor ikke opholde mig derved},
Forfatteren arbejder på et stort værk over Avesta, som vil
kunne blive en særdeles velkommen berigelse af yor videnskabelige
litteratur. Der er ikke tvivl om, at han med sin flersidige
uddannelse på forhånd har heldige betingelser for at kunne udføre
et sådant arbejde. Måtte han nu blot ikke lade forhastede
betragtninger løbe af med sig og ikke forsmå at holde sig på höjde
med sin egen viden!
S. Sörensen.
Paul Cauer, Grundfragen der Homerkritik. Leipzig 1895, 5.
Hirzel. 322 5.
Schon voraus hat der Verfasser der obengenannten Arbeit,
der bekannte Epigraphiker und Homerherausgeber, in
beachtungswerten Zeitschriftaufsätzen Fragen der höheren Homerkritik
behandelt, und da er in diesen stets Proben gründlicher
Vertrautheit mit dem schwierigen Gegenstand abgelegt wie auch neue
Gesichtspunkte in Betracht gezogen hat, so erwartete man mit
grossen Verhoffnungen von seinen «Grundfragen der Homerkritik »
etwas recht tüchtiges. Auch wurde man durch eine nähere
Bekanntschaft mit dieser lesenswerten Arbeit in seiner Erwartung
nicht getäuscht. :
Das Werk zerfällt in zwei Bücher, deren erstes sich im
Anfang mit Aristarch beschäftigt. Der Verf. nimmt den
Mittelweg zwischen der Wolf-Nauckschen und der Lehrs- Ludwichschen
Ansicht über Aristarchs Einfluss auf den homerischen Vulgatatext.
! Sammenstillingen af forskellige «sygedjævles» navne med det
latinske œger 5. 20 skal vel næppe være virkelige etymologier. —
Afledningen af ahura (= skr. dsura) af Yas (0: es) «være» er den almindelig
antagne, men forekommer mig lidet tiltalende både fra formens (den
«stærke» rodform) og betydningens side; det er fristende at sammenstille
det med isl. dss (“ansus).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Jun 16 17:54:52 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r5/0081.html