Holger Pedersen: Anm. af Kock, Om språkets förändring. 973 ellers intet vide. «Mit der Möglichkeit griechischer Uebersetzungen lateinischer Werke in der damals ganz hellenisierten römischen Welt wird viel zu wenig gerechnet.» Maaske; men naar K. antager Asinius Pollio for Appians eneste Kilde (Vorlage), gaar han vist i hver Fald for vidt. Om Livius har benyttet Asinius Pollio, er et meget omtvistet Spørgsmaal. K. mener at kunne slutte en saadan Benyttelse bl. andet af Dio Cassius’ Beretning om Slaget ved Pharsalus. I Reglen stiller man Livius’ Beretning i Modsætning til Asinius Pollios, saaledes at man mener at kunne spore Livius som Kilde for Dio Cassius, Lucan og de senere Epitomatorer, medens Appian renest gengiver Asinius og Plutarch har øst af begge Kilder. Kornemanns Undersøgelse rører ved en Mængde interessante Spørgsmaal, giver ogsaa Bidrag til deres Løsning; men i det hele naar man ikke længer end til at sige: adhuc sub judice lis est. Joh. Forchhammer. Azel Kock, Om språkets förändring. (Populärt vetenskapliga föreläsningar vid Göteborgs Högskola, III.) Göteborg 1896, Wettergren & Kerber. 171 5. Forfatteren har med Held løst den Opgave at give en pålidelig videnskabelig Fremstilling i en livlig og letlæselig Form, der er forståelig for alle dannede også uden filologiske eller sproglige Kundskaber. Uden at nogen systematiserende Inddeling påtrænger sig Læseren, giver Bogen en klar og velordnet Oversigt over de vigtigste Spörgsmål, der knytter sig til Problemet om Sprogets Forandring. Efter nogle orienterende Bemærkninger om Sproghistorikerens Opgave, om Sprog og Dialekter og om Sprogblanding begynder S. 22 Fremstillingen af Forandringerne i et Sprogs Ordforråd med specielt Hensyn til Svensk; de forskellige Måder, hvorpå nye Ord kommer ind i Sproget eller ældre Ord tabes, drøftes S. 22—55. Forandringerne i Ordenes Betydning belyses S. 55—102. FEfter nogle Eksempler på bevidste Forandringer i Ordenes Form går Forf. S. 112 over til at omtale de ubevidste Forandringer, der hidføres ved Analogidannelser (— S. 130) og Lydlove (— 5. 158) Der gives nogle Antyđdninger om Grundene til Lydloves Indtræden, og Bogen afsluttes med nogle almindeligere Betragtninger, der udmunder i den Sætning, at Sproget til en vis Grad befinder sig i et Kredsløb.